Løngabet mellem mænd og kvinder er stadig cirka 13,1 procent ifølge FOAs beregninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Og hvis man ser på faggrupper, altså på lønforskellen mellem typiske mande- og kvindefag, så kan den være både 10, 20 og helt op mod 30 procent. 

”Det er dybt uretfærdigt,” siger Gitte Karlskov Frederiksen, der er social- og sundhedsassistent på Plejecenter Møllehøj i Karlsunde.

”Vi har jo de samme udgifter, og vi knokler lige så meget. Vi fortjener det samme som mændene, og det synes jeg, politikerne skal gøre noget ved,” siger hun. 

Politisk løsning er nødvendig

Dermed er Gitte Karlskov Frederiksen helt på linje med et flertal af danskerne, ifølge en ny undersøgelse, som Epinion har lavet for Ligelønsalliancen, der består af FOA, BUPL, Sundhedskartellet og Socialpædagogerne. 

Her svarede tre ud af fire (77 procent) af de adspurgte, at politikerne ”skal prioritere at finde en løsning på lønforskellen mellem kvindedominerede og mandedominerede fag”. 

29 procent af de adspurgte svarede ”i meget høj grad”, 27 procent svarede ”i høj grad” og 21 procent af de adspurgte mente, at politikerne ”i nogen grad” bør finde en løsning på uilgelønsproblemet mellem typiske kvinde- og mandefag

Opdelt arbejdsmarked giver lønforskel

For det er ikke uvæsentligt, at der er stor lønforskel mellem faggrupper, når det gælder de enkelte kvinders og mænds løn, siger seniorforsker Mona Larsen fra VIVE, der forsker i ligeløn og det kønsopdelte arbejdsmarked. 

Faktisk kan kønsopdelingen på arbejdsmarkedet forklare op imod halvdelen af de lønforskelle, vi ser mellem mænd og kvinder. 

”Det kønsopdelte arbejdsmarked i Danmark er en væsentlig del af forklaringen. Historisk set hænger det blandt andet sammen med, at man i slutningen af 60’erne rangordnede faggrupperne i det offentlige. Her blev kvindefag placeret helt nede i bunden, og de placeringer bliver man ved med at have,” siger Mona Larsen og forklarer de langsigtede effekter af Tjenestemandsreformen fra slut 60’erne, hvor mandens indtægt blev set som hovedindtægt, der skulle forsørge familien, mens kvindens blev set som en sideindtægt.

Supplerer med ekstra job

For Gitte Karlskov Frederiksen betyder den lave løn, at hun har to jobs. Sit fuldtidsarbejde som social- og sundhedsassistent på Plejecenter Møllehøj og så weekendvagter hver tredje weekend på et andet plejehjem.

”Min løn er simpelthen så lav, så jeg supplerer med et andet arbejde,” siger Gitte Karlskov Frederiksen, der har arbejdet i faget siden 1998. 

”Det er helt tydeligt, at vi har et efterslæb, fordi vi er i et servicefag, der engang var ulønnet. Men hvis man tænker på, hvor mange kasketter vi skal have på hver eneste dag – som psykolog, opsamler, trøster og hjælper - og samtidig skal vi have hele vores sygdomsfaglighed med i det. Det er mere værd,” siger Gitte Karlskov Frederiksen, der oplever, at der ikke er noget at forhandle om til lønforhandlinger, uanset hvad hun har gjort for at opkvalificere sig.

”Jeg vidste godt, at jeg har en lav løn, men da jeg forleden så en opgørelse over lønninger i det offentlige, var jeg alligevel overrasket over, hvor lav den var,” siger hun.

Arbejdsmarkedets parter står alene

Men det er svært for det nuværende system at rette op på fortidens lønforskelle, lyder det fra seniorforsker Mona Larsen i VIVE.

”De fagforeninger, der organiserer typiske mandefag, er selvfølgelig også interesserede i at forbedre vilkårene for deres medlemmer, og dermed fastholder de faglige organisationer de placeringer, de havde fra begyndelsen,” siger Mona Larsen. 

Samtidig kan der fra politisk hold være en tilbageholdenhed i forhold til at blande sig, lyder det fra Mona Larsen.

”Fra politisk side respekterer man trepartsmodellen, og derfor kan det være en tilbagevendende problematik, hvor man opretholder en systematisk skævhed mellem grupperne, som politikerne ikke vil pille ved,” siger Mona Larsen, der i 2018 udkom med en ny rapport, der viste, at lønforskellene mellem mænd og kvinder er helt oppe på 15 procent.

Ligelønspulje er nødvendig

”Det er beskæmmende,” lyder dommen over løngabet mellem mænd og kvinder fra forbundsformand i FOA, Mona Striib.

”Fremskrivninger viser, at der vil gå omkring 50 år endnu, før løngabet er forsvundet, hvis udviklingen går i samme tempo som i de seneste år. Det er simpelthen ikke rimeligt, hverken over for dem, der er på arbejdsmarkedet i dag, eller dem, der skal være der i de næste mange årtier,” siger Mona Striib og peger på, at det er politikerne, der må føre os frem til nutiden ved at rette op på lønforskelle mellem mande- og kvindedominerede fag.

”De skal afsætte en ligelønspulje, så vi kan få lukket løngabet kønnene imellem,” siger Mona Striib, og understreger, at det handler om at anerkende, at det arbejde, de ansatte i typiske kvindefag udfører, er af lige så stor værdi og derfor skal lønnes lige.”Vi har haft en ligelønslov i mere end 40 år, og den siger ikke kun, at vi skal have lige løn for lige arbejde. Den siger også, at vi skal have lige løn for arbejde af samme værdi. Så vi skal kort og godt begynde at leve op til vores egen ligelønslov. Det er på tide.”

Udendørs arbejde lønnes højere

Også seniorforsker Mona Larsen peger på, at det handler om at diskutere, hvad man giver løn for. 

”Man kan forestille sig, at der er virksomheder, hvor man får tillæg for at stå til rådighed, og hvor de, som arbejdsgiveren forestiller sig vil stå til rådighed, bliver spurgt. Konkret er der et eksempel på en kommune, hvor man har fået tillæg for at køre med store maskiner, hvilket typisk er ’mandearbejde’. Det kan godt være, kvinder ville træffe andre valg, hvis der var åbenhed om, hvad der blev givet løn for,” siger Mona Larsen. 

For eksempel, når der bliver givet mere i løn for udendørs arbejde end for arbejde, der bliver udført indenfor, som Lønkommissionen pegede på i 2010, forklarer Mona Larsen.

”Igen er spørgsmålet, hvad er det, vi giver løn for. Er det, fordi udendørs arbejde er mere værd end det arbejde, der bliver udført indenfor?” siger hun. 

Anerkendelse og løn

Her er vi tilbage ved politikerne, mener social- og sundhedsassistent Gitte Karlskov Frederiksen. For uden politisk indblanding tror hun ikke på, der kommer til at ske noget. 

”Det er på tide, at vi får højnet vores fag, både i form af anerkendelse og i form af løn. Jeg synes, vi er det værd,” siger Gitte Karlskov Frederiksen. Og det kan de faglige organisationer ikke klare alene, mener forbundsformand i FOA Mona Striib. 

”Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen mener, at det er et problem, vi selv må løse ved overenskomstforhandlingerne. Men selv om vi ved OK18 fik øremærket en ligelønspulje, er løngabet stadig alt for stort til, at det er et problem, der kan løses gennem overenskomsterne.”