Illustration med en mand og en kvinde, der får rakt en 100-krone-seddel af en hånd.

Åbenhed giver mere ligeløn

Af Malin Schmidt
Journalist

Det er effektivt med kønsopdelt lønstatistik, hvis løngabet mellem mænd og kvinder skal mindskes, konkluderer ny forskning. På Christiansborg diskuterer politikerne, om løsningen virkelig er lovgivning. 

Åbenhed om løn giver mere ligeløn, viser ny forskning. Jørgen Stamp

Af Malin Schmidt
Journalist

Danske mænd tjener stadig mere end danske kvinder, fordi de er mænd. Men hvis løngabet mellem mænd og kvinder, som i Danmark stadig er på mellem 7 og 15 procent alt efter opgørelsesmetode, skal mindskes, så er kønsopdelt lønstatistik et effektivt middel. 

Sådan lyder det fra forskerne, Morten Bennedsen fra Økonomisk Institut ved Københavns Universitet og Kenn Warming, der forsker i lønåbenhed ved Institut for Menneskerettigheder. 

”Vores rapport er den første, der dokumenterer, at lønåbenhed påvirker lønforskellene mellem mænd og kvinder. For første gang kan vi svare klart ja på spørgsmålet om synlighed i forhold til lønforskelle vil mindske løngabet,” siger professor Morten Bennedsen, der sammen med forskere i USA har undersøgt, om løndannelsen for danske mænd og kvinder blev påvirket af den lov, der blev indført i 2006. 

Loven bestemte, at virksomheder med mindst 35 ansatte, hvor grupper med mindst 10 kvinder og 10 mænd har samme arbejde, skal lave kønsopdelt lønstatistik. Den forrige socialdemokratisk-ledede regering besluttede i 2014, at loven skulle gælde virksomheder med helt ned til 10 ansatte og tre mænd og tre kvinder med samme arbejde, men inden den nye lov nåede at træde i kraft, rullede den nuværende regering lovgivningen tilbage til, at det igen var virksomheder med mindst 35 ansatte, der skulle kønsopdele deres statistikker.   

Morten Bennedsen og kollegerne sammenlignede lønningerne fra 2003 til 2008 i virksomheder med 35 til 50 ansatte – altså de virksomheder, der skulle lave kønsopdelt lønstatistik – med virksomheder med 25 til 34 ansatte - altså virksomheder som loven ikke gjaldt. 

Løngab syv procent mindre

Her kunne de se, at lønforskellen mellem 2006 og 2008 blev mindsket med syv procent i de virksomheder, som blev underlagt loven om kønsopdelt lønstatistik. 

”Det er relativt meget i forhold til, hvor svag loven er. Jeg er overbevist om, at det er et instrument, der virker, og jo mere, man udbreder det til også at gælde mindre virksomheder, jo større effekt vil det også få,” siger Morten Bennedsen og understreger, at der også var omkostninger forbundet med loven. Nemlig at mænds løn steg mindre end kvindernes, og at produktiviteten i virksomhederne faldt med 2,5 procent. 

"Derfor er det jo i sidste ende et politisk valg, om man vil bruge dette virkemiddel med de fordele og omkostninger det har.”

Løn er tabu

At lønåbenhed på arbejdspladserne lukker løngabet mellem mænd og kvinder viser også den forskning, specialkonsulent Kenn Warming har lavet på Institut for Menneskerettigheder. 

”Forudsætningen for at få den rette løn er, at man har kendskab til de andres lønninger,” siger han som det første. 

”Som det andet kræver det, at man også kender begrundelsen for, hvorfor de andres løn er højere. For så har man som medarbejder noget at handle på, for eksempel ved at tilegne sig de kompetencer, der giver en højere løn,” siger Kenn Warming og peger på, at det kan ske ved kønsopdelte lønstatistikker, men også ved slet og ret at tale med sine kolleger om løn. 

”60 procent taler ikke om løn med deres kolleger. Det er tabuiseret, også fordi man ser løn som grundlag for, hvor godt man klarer sit arbejde. Kønsopdelte lønstatistikker ville kunne bryde tabuet. Jo mere åbenhed, der er om løn, jo mere ligeløn vil man få,” siger Kenn Warming.

Data er løsningen

På Christiansborg er Socialdemokraternes ligestillingsordfører Rasmus Horn Langhoff ikke i tvivl om, at der skal gøres noget. 

”Vi har brug for rå, ufiltreret data for at komme løngabet til livs, også i små og mellemstore virksomheder, for at kunne identificere, hvor problemerne er, ” siger Rasmus Horn Langhoff.  

Men om det lige præcis bliver med samme lov, som Socialdemokraterne formulerede i 2014, er han usikker på.

”I forhold til, hvordan en lov helt konkret skal udformes, har jeg brug for, at der også kommer andre aktører på banen; jurister, fagforeninger og fagfolk,” siger Rasmus Horn Langhoff. 

Uforklarlige lønforskelle 

Venstres ligestillingsordfører Martin Geertsen mener, at der især er grund til at kigge på den del af løngabet, der ikke kan forklares. 

”Jeg mener, der er grund til at se på de uforklarlige lønforskelle, når x-kvinde og y-mand stadig har en lønforskel ved samme uddannelse og samme job. Her er regeringen i dialog med arbejdsmarkedets parter om, hvordan vi får synliggjort det,” siger Martin Geertsen, der ikke vil garantere, at der ikke ændres i lovgivningen. Omvendt vil han heller ikke sige, at loven bliver lavet om. 

”Vi må se på, hvad der kommer ud af dialogen, men det skal helst ikke være en administrativ byrde for de mindre virksomheder i Danmark. Det var derfor vi i sin tid ændrede virksomhedsstørrelsen til minimum 35 medarbejdere,” siger Martin Geertsen.  

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies