Annonce

Hånd skriver under

Kend din ret: 5 ting du skal vide, før du får en advarsel

Af Ida Østerlund
Journalist

Din leder har mulighed for at give dig en advarsel, hvis der eksempelvis er problemer med din opførsel eller din måde at udføre opgaver på. Læs her, hvad du skal være opmærksom på. 

Annonce

Du har ret til at få at vide på skrift, at din leder har tænkt sig at give dig en advarsel. Colourbox

Af Ida Østerlund
Journalist

Annonce

Hvis din leder er utilfreds med din indsats, din adfærd, dine samarbejdsevner eller andre forhold på arbejdspladsen, der involverer dig, kan du få en advarsel. Men du har nogle rettigheder, du bør kende til.
 

1. Inddrag din tillidsrepræsentant

Du har ret til at inddrage din tillidsrepræsentant eller din FOA-afdeling i sagen. På den måde kan du få hjælp og vejledning til, hvad du bør gøre, og du står ikke alene med problemet. Det oplyser juridisk konsulent i FOA Overenskomst Katharina Sofie Storm.
 

2. Ret til indsigelser 

Hvis du er offentligt ansat, har du ret til at kræve en skriftlig partshøring med frist for udtalelse. Det betyder, at du skal have på skrift, at din leder har tænkt sig at give dig en advarsel, fortæller Katharina Sofie Storm.
 
”Derefter har du mulighed for at komme med dine bemærkninger. Eksempelvis at du er uenig, eller modsat at du ønsker at ændre din adfærd. Først derefter kommer den endelige, skriftlige advarsel,” siger juristen.
 
Du har nemlig ret til, at dine indsigelser bliver lagt på personalesagen sammen med advarslen – altså det dokument, der bliver udfærdiget om sagen – inden den reelt gælder som en advarsel.
 

3. Husk en tidsbegrænsning

Hvis din advarsel ikke er tidsbegrænset, opfordrer FOA til, at du skriver ind i dine indsigelser, at den bør være det. Det gør det nemmere at vide, hvor længe du har til at imødekomme lederens krav. Det fortæller Katharina Sofie Storm.
 
”Ofte skriver lederen i en advarsel, at hvis kravene ikke opfyldes, kan det få ansættelsesretlige konsekvenser. Det kan man have hængende over hovedet i lang tid, hvis advarslen ikke er tidsbegrænset,” siger hun.
 

4. Konkrete klager

Du har ret til at kræve anonyme udsagn eller upræcise oplysninger i advarslen konkretiseret. En leder kan ikke basere en advarsel på anonyme klager, og klagerne skal være konkrete.
 
”Lederen kan ikke bare sige, at du er vanskelig at samarbejde med. Det er nødt til at blive konkretiseret. Eksempelvis kunne lederen sige, at bestemte kolleger finder det svært at tale med dig om arbejdsopgavernes fordeling,” siger Katharina Sofie Storm.
 
Advarslen skal være klar og utvetydig med oplysning om, hvad der er utilfredshed med, og hvilken ændring af din adfærd lederen ønsker. 
 
”Klagerne skal være så konkrete, at du rent faktisk har en mulighed for at gøre noget ved dem,” siger Katharina Sofie Storm.
 

5. Hvis du ikke efterkommer advarslen

Du har ret til at få præciseret, hvad konsekvensen er, hvis advarslen ikke bliver efterkommet. Det kunne eksempelvis være afskedigelse eller bortvisning.
 

Privatansat?

For privatansatte gælder mange forskellige regler. Kontakt din tillidsrepræsentant eller din FOA-afdeling, hvis du er i tvivl. Find din afdeling her
 
Kilde: Juridisk konsulent i FOA Overenskomst, Katharina Sofie Storm

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies