“Hvad så, gamle tøs? Skal du friskes lidt op,” spørger social- og sundhedshjælper Hanne Schneider kærligt Elly Bach, der lige er vågnet op af sin middagssøvn. Den 96-årige beboer på plejecenter Violskrænten i Grenaa sidder en smule søvndrukken på sin seng. 

Hanne Schneider henter en kam på badeværelset og går i gang med at frisere Elly Bach, der ser ud til at nyde de lette strøg gennem det korte hår. Hun kan godt lide at blive rørt ved. “Jeg er et rigtigt krammedyr,” siger hun smilende. 

Læs også: Praktiserende læge: Sosu’erne drager omsorg for patienten

“Ved du hvad, Elly, min mand ville blive misundelig, hvis han vidste, hvor meget vi krammer,” ler Hanne Schneider og giver den ældre dame et kæmpe bamsekram.

Berøring gør rolig

Hanne Schneider og Pia Jensen, der også er social- og sundhedshjælper på plejecentret, satte sig for et par år siden for at forebygge hudsult blandt de 126 beboere. 

De fik ledelsens opbakning til projektet, som har inspireret kollegerne – der er i alt omkring 100 ansatte – til også at skrue op for brugen af mere fysisk berøring i den daglige pleje. De oplever, at beboernes trivsel er blevet bedre. 

Som eksempel nævner Hanne Schneider en yngre senhjerneskadet mand, som daskede lidt ud efter hende, første gang hun ville frisere ham. 

Læs også: 'Vild med dans' hitter på demensenhed

“Han var en rigtig knudemand og meget svær at komme i kontakt med. Jeg begyndte med en let hånd på hans skulder, i dag tager han selv min hånd. Tidligere talte han ikke, mens han i dag taler spontant.” 

Pia Jensen supplerer med endnu et eksempel: “En beboer så tidligere meget porno. Han havde en noget tvangspræget adfærd. Efter at vi har fået mere berøring ind i plejen, har han næsten helt sluppet denne adfærd. Berøringen gør ham mere rolig og afbalanceret.” 

Kærlig omgangstone

Men, understreger de begge, så har alle brug for berøring. Såvel ældre med fysiske og psykiske skavanker som yngre med senhjerneskader, som plejecentret i Grenaa har en afdeling for. 

“Berøring er en lavpraktisk del af plejen. Den kan berolige en urolig beboer, der måske ellers er vanskelig at klæde på. En lille aen på kinden kan gøre underværker,” har Pia Jensen erfaret. 

Læs også: Se, hvordan corona-koncert skaber livsglæde på plejehjem i en svær tid

Hanne Schneider tilføjer, at den øgede brug af berøring har en positiv betydning for arbejdsglæden. 

“Der er blevet en kærligere omgangstone os ansatte imellem. Det er bedre at gå på arbejde nu. Og så er det dejligt at se, at beboernes livskvalitet er forbedret, og at de anerkender os for vores faglige indsats.”