"Vores forhold er ikke sådan venindeagtigt. Jeg arbejder for forvaltningen, og hun er borgmester, men vi har det rart sammen. Vi får både vendt nogle arbejdsting og nogle private ting. Det er meget hyggeligt.”
Jørgen True
Af
Jakob Melgaard
Journalist
Københavns Kommune er såkaldt magistratsstyre med en overborgmester og seks fagborgmestre. Heriblandt den radikale socialborgmester Mia Nyegaard.
En af hendes nærmeste medarbejdere er den 37-årige Louise Tenby, som blev ansat i økonomiforvaltningen i 2017, men siden september har været borgmesterchauffør i socialforvaltningen.
Som ansat i socialforvaltningens serviceafdeling har hun mange funktioner.
“Hvis borgmesteren har et møde ude i byen, og det bliver sent, så synes hun ikke, at hun kan være bekendt at holde på mig. Så vil hun hellere have, at jeg kører igen, og så tager hun selv cyklen hjem. Afhængigt af hvor det er, selvfølgelig.”
Jørgen True
Spørger man hende, om hun er en god bilist, svarer Louise Tenby med et rungende “Ja”. “Når man skal hen over H.C. Andersens Boulevard midt i København, må man godt være lidt fremme i skoen, men ellers … altså jeg har jo vigtigt ‘gods’ på bagsædet.”
Jørgen True
Borgmesterbilen er en Hyundai. Den kører på brint – og napper omkring 500 kilometer på en opladning.
Jørgen True
Louise Tenby sørger også for, at kollegerne har papir, kopimaskiner, kuglepenne og så videre. Men det vigtigste redskab, når dagen skal flyde, er trods alt kaffemaskinen.
Jørgen True
"Det er mig, der står for det meste af forplejningen til borgmesterens møder i løbet af dagen. De ligger ofte som perler på en snor, og så er det bare ind og ud med kaffe og te.”
Jørgen True
Der mangler møbler til et nyt mødelokale. I et loftsrum finder Louise Tenby borde og 10 stole.
Jørgen True
“Det er meget afslappet herinde. Folk er gode til at trække vejret, selvom der er travlt. Selvfølgelig skal alt gå efter planen, men man bliver ikke slået oven i hovedet, hvis man gør noget galt.”
Jørgen True
"Jeg har et rigtig godt og særligt tillidsfuldt forhold til Louise. Det sidste er vigtigt, da Louise jo ofte overhører fortrolige samtaler. For mig er bilen mit rullende kontor, hvor der både er ro til at arbejde, tage telefonsamtaler eller tale om stort og småt med Louise. Vi taler mere om hinandens hverdag end om politik. For eksempel har vi på det seneste talt en del om Louises hest, som måske skulle opereres.”
Jørgen True