Annonce

En mand, iført sort vest og briller, står og kigger ind mod kameraet

Debat 

Klumme: Store forhåbninger til ny hovedorganisation


Den nye hovedorganisation indvarsler forhåbentligt en ny tid, hvor fagbevægelsens indflydelse på samfundsudviklingen øges markant.

Annonce

"Vi har i fagbevægelsen mistet megen indflydelse igennem de sidste mange år. Må størrelsen på vores hovedorganisation ændre dette og ikke vise sig, at vores størrelse er omvendt proportional med vores indflydelse", skriver sektorformand Reiner Burgwald. Jørgen True

Af Reiner Burgwald
Sektorformand

Annonce

1. januar 2019 blev vi alle medlemmer af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). FH er en sammensmeltning af LO og FTF og i sagens natur en af de største forandringer i fagbevægelsen nogensinde. 

At arbejdere, funktionærer og tjenestemænd slår pjalterne sammen, er unægtelig en milepæl. Om det så er en forandring, der reelt vil indvirke positivt på styrkeforholdet på arbejdsmarkedet og på arbejdspladserne, må tiden vise.

Jeg håber, at fusionen ikke bare gør vores hovedorganisation stor, men indvarsler en ny tid, hvor fagbevægelsens indvirkning på den samfundspolitiske udvikling øges, og vi stiller krav om en anden fordeling af velstanden. 

At vi målrettet går efter at genopbygge et socialt sikkerhedsnet. At vi stiller konkrete krav til politikerne om at skabe større lighed i samfundet. At vi reelt tør forholde os til de uoverstigelige problemer, klimaforandringerne vil give os – og gør noget ved det.

At arbejdere, funktionærer og tjenestemænd slår pjalterne sammen, er unægtelig en milepæl.

Reiner Burgwald, sektorformand.

Danmark har ikke bare brug for en ny regering. Danmark har brug for en ny politik. Jeg håber, at FH kan og vil bidrage og samle medlemmerne omkring en sådan ny politik. Vi har i fagbevægelsen mistet megen indflydelse igennem de sidste mange år.

Må størrelsen på vores hovedorganisation ændre dette og ikke vise sig, at vores størrelse er omvendt proportional med vores indflydelse.

Klummen er bragt i den trykte udgave af Fagbladet FOA.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev