I mandags bragte DR1 dokumentaren 'De skjulte overgreb' om en mandlig pædagogmedhjælper, der - mens han arbejdede i en spejderklub i Brøndby samt en børnehave i Albertslund - forgreb sig seksuelt på 28 børn i alderen to til 10 år.
Overgrebene skete over en periode på 20 år, og manden, der i dag er 48 år gammel, er idømt livsvarig forvaring. Sagen får nu eksperter til at efterspørge mere viden og åbenhed om problemet med seksuelt misbrug af børn. Både blandt forældre og fagpersonale.
"Jo mere åbne, vi er omkring problemet, desto nemmere at det at opdage eventuelle faresignaler. Åbenhed er den bedste forebyggelse," siger psykolog Kuno Sørensen fra Red Barnet.
Læs også: Genåbning af dagtilbud: Nogle vil få brug for mere tid
Ubehagelige tankerI forbindelse med lignende sager om seksuelt misbrug af børn i daginstitutioner har han interviewet forældre samt personale og oplever, hvor stort tabuet er.
”Mange synes, det er for hårdt rent følelsesmæssigt at tale om seksuelt misbrug af børn. De ønsker heller ikke at stille spørgsmålstegn ved andres pædagogiske praksis eller potentielt risikere at ødelægge et andet menneskes liv med en ubegrundet mistanke. Så i stedet bliver der lagt låg på de ubehagelige tanker,” siger Kuno Sørensen.
Tvivlen er dog ofte et uundgåeligt vilkår, når man skal opspore børn udsat for overgreb, forklarer leder af Team Overgreb i Socialstyrelsen Rasmus Bruun.
"Det er vigtigt, at der eksisterer en faglig åbenhed om emnet. Man skal kunne og turde dele sin bekymring med sine kollegaer og ledere, hvis eksempelvis et barn viser tegn på mistrivsel," siger Rasmus Bruun.
Bedre at undre sig for meget
En måde at dele sine bekymringer på uden at beskylde nogen for noget, er ved at tage udgangspunkt i sine observationer, råder Kuno Sørensen.
”Det kunne være ved at sige: Jeg har lagt mærke til, at det i en periode har taget længere tid for dig at putte børnene – hvordan kan det være? Eller: Jeg har lagt mærke til, at lille Hans reagerer anderledes i øjeblikket – har du også lagt mærke til det?,” forklarer Kuno Sørensen og tilføjer, at det er vigtigt ikke at drage forhastede konklusioner:
”Man kan opleve tegn på mistrivsel hos barnet, som viser sig at være en midlertidig uro - eksempelvis hvis barnets mormor er syg og indlagt. Men det er bedre at undre sig for meget end for lidt,” tilføjer psykologen.
Skaber ubegrundet frygt
Selv om det er vigtigt at være opmærksom på eventuelle faresignaler, er det lige så vigtigt ikke at lade frygten tage over, understreger han.
”Desværre har vi tidligere set, hvordan store sager om seksuelt misbrug har skabt angst blandt personalet for fysisk berøring af børnene. Det er uheldigt, da børn har brug for fysisk kontakt som et kram. Det er vigtigt at finde en balancegang.”
Socialstyrelsens Team Overgreb tilbyder blandt andet temadage om seksuelt misbrug af børn for fagpersoner, og foreløbigt har cirka 45 kommuner afholdt sådanne temadage.
Der kan også være nyttig viden at hente i den kommunale beredskabsplan, som hver kommune er forpligtet til at stille til rådighed som en del af indsatsen mod overgreb mod børn. Her kan du finde oplysninger om, hvor du skal gå hen, hvis der opstår mistanke om seksuelt misbrug.