Egentlig ville forsker Tina Bømler have interviewet sagsbehandlerne i kommunerne. For da kravet om aktivering i 2010 også kom til at omfatte sygemeldte borgere, måtte det nødvendigvis kaste sagsbehandlerne ind i etisk svære dilemmaer, mente hun. Som for eksempel at skulle ringe til alvorligt syge borgere på hospitalet. 

Læs også: Ania kan miste sit hus på grund af langsom sagsbehandling

”Jeg var dybt overrasket over, at de slet ikke havde overvejet det. De var mere optagede af dokumentation, kontrol og rettidig opfølgning,” siger Tina Bømler, der er lektor i socialt arbejde ved Aalborg Universitet og aktuel med sin nye bog ’Når de syge skal arbejde’.

Føler sig mistænkeliggjort

Så Tina Bømler, der selv er uddannet socialrådgiver, skiftede fokus fra sagsbehandlerne til dem, det hele handler om, nemlig de sygemeldte. 

Læs også: Hvert 10. syge FOA-medlem ender på ny lav ydelse

I alt 18 sygemeldte FOA-medlemmer har hun interviewet til bogen - borgere, som Tina Bømler understreger, altid har forsørget sig selv, og altid har haft en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Indtil de blev ramt af sygdomme som for eksempel slidgigt, diskusprolaps eller Parkinsons. 

”Det, de fortalte, var simpelthen hårrejsende,” siger Tina Bømler og forklarer, at alle de medvirkende i bogen fortalte om nedværdigende behandling og en følelse af at blive mistænkeliggjort på de jobcentre, som borgerne regnede med at få hjælp fra. 

Ingen afklaring

”Men i stedet for få hjælp, blev de mødt med mistro. ’De tror ikke, vi er syge’. Sådan siger de alle sammen,” siger Tina Bømler og understreger, at borgerne samtidig havde en oplevelse af at blive sendt til læger og specialister i et væk. 

Læs også: Søren mistede sygedagpengene, da han krydsede kommunegrænsen

”Vel at mærke uden at lægeerklæringerne blev brugt til noget som helst på jobcentrene,” siger Tina Bømler, der selv er rystet over fortællingerne. Især fordi de 18 alle var igennem langvarige forløb, der trak ud, uden at borgerne kom tættere på en afklaring. 

Uro for fremtiden

I gennemsnit er de 18 sygemeldtes sagsbehandlingstid tre år.

”Fælles for alle dem, jeg talte med, var, at de var præget af en voldsom angst og uro for fremtiden,” siger Tina Bømler. 

Læs også: Nye regler øger risikoen for økonomisk nedtur for syge

For tre år er, ifølge forskeren, lang tid at gå rundt uden at vide, om man er købt eller solgt, eller om huset ryger på tvangsauktion.  

”De bliver kastet rundt i systemet og skal igennem det ene jobafklaringsforløb efter det andet. De ved simpelthen ikke, hvornår de er afprøvet nok, og hvornår der bliver truffet en beslutning om, hvad der skal ske med dem.”  

Parkinsons og knæk i ryggen

En af borgerne, Emil på 58 år, fik konstateret Parkinsons i 2013 og blev sendt i arbejdsprøvning på et plejehjem 10 timer om ugen. Plejehjemmet ville ansætte ham i fleksjob, men sagen gik i stå på grund af skiftende sagsbehandlere, hvor han hver gang skulle begynde forfra med nye lægeerklæringer. Efter et stressende forløb, der forværrede hans sygdom, fik han i 2016 tilkendt førtidspension. 

Læs også: Stop for sygedagpenge kostede Lone jobbet

En anden borger, Ingelise på 63 år, havde arbejdet på det samme plejehjem i 42 år og blev sygemeldt i 2013 på grund en nedsunken forfod. I 2014 blev hun igen sygemeldt på grund af et knæk i ryggen under et løft. Mødet med jobcenteret har ifølge Ingelise været en ydmygende og stressende oplevelse, hvor hun fik at vide, at hun ’bare skulle tage sig sammen’. I dag er hun på efterløn.

Sygdom et offentligt anliggende

Aktiveringskravet for syge borgere i 2010 ser Tina Bømler som et væsentligt skifte for syge borgere i Danmark. 

”Tidligere har sygdom hørt til privatlivets fred og været et anliggende mellem læge og patient. Nu er det et anliggende for offentlige myndigheder,” siger Tina Bømler og understreger, at konsekvenserne har været dramatiske. 

Læs også: Syg sosu raskmeldt af jobcenteret: Nul kroner i indtægt

”I praksis betyder det, at man ikke har lov til at være syg. Og man har slet ikke lov til at komme sig efter sygdom. Jeg spekulerer over, om politikerne ved, hvad de sygemeldte borgere oplever ude i virkeligheden,” siger Tina Bømler, der har set talrige eksempler på, at der ikke blev taget de nødvendige skånehensyn under jobafklaringsforløbene.

”Resultatet er, at borgerne har måttet sygemelde sig igen og igen.”

På randen af selvmord

De 18 borgere, Tina Bømler har mødt, har alle været præget af angst og usikkerhed i forbindelse med deres forløb på jobcenteret. 

Læs også: Her bliver langtidsledige uddannet til sosu'er

”Ikke nok med at de skulle forholde sig til alvorlig sygdom, så var de hele tiden underlagt trusler om økonomiske sanktioner. En af borgerne har været ved at tage sit eget liv,” siger Tina Bømler, der selv er voldsomt oprevet ovenpå arbejdet med bogen. 

”Selv om jeg kender reglerne og vidste, at syge bliver aktiveret, havde jeg ikke regnet med de oplevelser, de syge borgere sad med. Det havde jeg faktisk ikke forestillet mig,” siger Tina Bømler. 

Føler sig som jagede dyr

Under arbejdet med bogen, har Tina Bømler set de syge borgere blive mere syge af deres møde med systemet. 

Læs også: Tog sygedagpenge fra enlig mor

”Jeg havde regnet med, at man ville have givet folk mulighed for at blive raske, men i stedet føler de sygemeldte sig som jagede dyr. Det tror jeg ikke, at man som almindelig borger ved. Og jeg tror heller ikke, at politikerne kender konsekvenserne af den lovgivning, de har vedtaget.”