“Er du klar til en mundfuld mere?” Jette Larsen nikker. Social- og sundhedsassistent Marianne Byg rækker tudkoppen til Jette Larsen, der suger med besvær og hoster. Ved siden af sidder social- og sundhedsassistent Krestine Jørgensen og observerer sin kollegas måde at arbejde på.

Læs også: Coronaregler i dagtilbud: Sådan giver du børnene tryghed

Vi er i HS Bofællesskabet i Herning, hvor beboerne har Huntingtons Sygdom, en progressiv hjernesvækkelse, der betyder, at færdighederne kun bliver ringere. Beboerne har brug for fast struktur, og det er vigtigt, at alle følger samme rutine hos den enkelte.

Prioriteres højt

Halvanden time om måneden holder hvert af de to teams supervisionsmøder. Her deltager dag-, aften- og nattevagten, og alt kan tages op. Anni Frederiksen, der er demenskoordinator med speciale i Huntington, styrer supervisionen og giver input til løsninger. 

For eksempel har Jette Larsens fejlsynkninger og hosteanfald været drøftet. 

Læs også: Dagplejer: Læreplanen skal ligge i vores DNA

“Supervision er et ufatteligt godt redskab. Det er med til at passe på medarbejderne, og vi har mødepligt,” siger Krestine Jørgensen. 

På møderne fortæller medarbejderne, hvad der fylder for dem. Anni Frederiksen vælger, hvilke emner gruppen skal arbejde med, og efter runden går gruppen i dybden. Beboerne har en kontaktperson i både dag- og aftenvagt, og det kan være forskelligt, hvad de to kontaktpersoner oplever. 

“Vi ville være bagefter, hvis vi ikke delte observationer og arbejdede med fælles løsninger. Og det er vigtigt, at vi hele tiden er på forkant,” siger Krestine Jørgensen.

Som at være på kursus

Foruden den månedlige supervision arbejdes der med Marte Meo, og derudover kan alle medarbejdere bede om individuel supervision, hvis de ønsker det. 

“Den månedlige supervision er som at komme på et lille kursus. Vi suger til os. Anni er en god formidler og har stor viden på området. Hun bruger tavlen og viser, hvordan hjernen bliver påvirket,” siger Marianne Byg. 

Læs også: Trods utryghed og vold var det først efter drab, at tilsyn greb ind

Hun og Krestine Jørgensen er overbeviste om, at supervision giver bedre arbejdsmiljø, mere samling i personalegruppen og bedre pleje til beboerne. 

“Vi arbejder med en svær gruppe, og uden supervision ville vi gå mere alene med tingene. Jeg er sikker på, vi ville se flere udbrændte medarbejdere,” siger Krestine Jørgensen. Marianne Byg tilføjer: 

“Der ville blive taget flere ustrukturerede enmandsbeslutninger. Vi vægter fælles løsninger og er sikret en fælles fremgangsmåde, og den er meget vigtig for vores beboere. Vi er aldrig trætte af det. Her kan vi sænke skuldrene og samle op. Intet er tabu, og ingen følelser er forkerte. Det er et forum, vi kan græde i.”