Hvad var problemet?
“Jeg var ‘yngstemand’ her i kommunen. Eller det vil sige, jeg var lige blevet ansat, og så ved man jo godt, hvem der skal slæbe de forbandede flyttekasser. De bukker sammen, når man bærer dem. Og de kan ikke ligge ned på en fladvogn, for så kan de ikke komme gennem dørene.”

Hvad gjorde du så?
“Jeg gad ikke bære alle de kasser, så jeg tænkte, at jeg lige så godt kunne gøre det så let som muligt for mig selv. Så jeg fandt nogle lægter, der havde ligget i kælderen i mange år, og spurgte, om de skulle bruges. Det skulle de ikke, og så brugte jeg dem til at lave sådan en vogn her, hvor de tomme flyttekasser kan ligge på skrå, så man kan have mange med på en gang. Det er jo ikke noget særligt.”

Hvad sagde de ‘ældre’ kolleger?
“Jeg tror ikke, de sagde så meget til dem, før jeg holdt op, for det var jo stadig mig, der skulle køre med vognen. Men nu er jeg ikke længere på det store rådhus, hvor vognen står. Nu er jeg i stedet på Greve Videnscenter, og der har vi ikke sådan en vogn.”

Så du slæber ikke flyttekasser mere?
“Nej, for nu er det ikke mig, der er den yngste mere, ha ha. Nej, vi har ikke det samme behov for at flytte papkasser her.”