Annonce

Kvinde med briller samt sort bluse og hvidt mønster står foran en gul bygning med udsmykning

40 år som arbejdsmiljø-repræsentant: Der skal være hjerterum

Af Rikke Jung Rasmussen
Journalist

Anni Kvist Bonde føler, at hun gør en forskel som arbejdsmiljørepræsentant på sin arbejdsplads. Hun kan i år fejre
40 års jubilæum.

Annonce

Anni Kvist Bonde er den person i FOAs historie,  der har været arbejdsmiljørepræsentant i længst tid. For hende er det vigtigt, at der er hjerterum på en arbejdsplads. Af samme grund holder hun meget af den udsmykning, der pryder gavlen på arbejdspladsen – bostedet Dania i Odense. Den er lavet af kunstneren Jens Galschiøt og er inspireret af det kinesiske tegn for hjerte. Heidi Lundsgaard

Af Rikke Jung Rasmussen
Journalist

Annonce

Forholdet til arbejdspladsen har for Anni Kvist Bonde overlevet et ægteskab, en skilsmisse og to børn.

I 1979 blev den 62-årige sygehjælper ansat på det, der i dag hedder Dania – et bosted for personer med længerevarende sindslidelser. Og lige siden har hun fungeret som arbejdsmiljørepræsentant.

Dermed er hun den person i FOAs regi, der har været arbejdsmiljørepræsentant i længst tid.

'Vigtigt med hygge'

”Jeg brænder for, at mine kollegaer har det godt og er gode ved hinanden. Det skal være hyggeligt at gå på arbejde," siger Anni Kvist Bonde, som også er den, der tager en snak med kollegaen, hvis hun kan mærke, at der er noget, der trykker vedkommende.

Derudover har hun i årenes løb været med til at øge sikkerheden på bostedet, så der er kommet brandalarm, og medarbejderne har fået overfaldsalarmer.

”Generelt har jeg et rigtig godt samarbejde med ledelsen. Men det hænder, at jeg er nødt til at slå i bordet og sige ’nu er det nok’. Jeg kan godt skrue bissen på, hvis det er nødvendigt," tilføjer hun.

Får kollegiale ’vejrmeldinger’

Som Fagbladet FOA tidligere har beskrevet, fylder udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø væsentligt mere på arbejdspladserne end fysiske arbejdsmiljøproblemer.

Læs også: Psykisk arbejdsmiljø udfordrer mest i FOA-faggrupperne

Det samme mærker Anni Kvist Bonde, og derfor har hun været med til at indføre månedlige ’vejrmeldinger’, som er kollegiale snakke om alt fra faglige til personlige problemer. Både rengøringspersonale og sundhedspersonale får mulighed for at lette hjertet og talt om alt lige fra skilsmisse på hjemmefronten eller problemer med udadreagerende borgere.

”Jeg tror ikke på, at man kan adskille det private og professionelle fuldstændigt. Hvis det går skidt på hjemmefronten, påvirker det ens arbejde. Derfor er det vigtigt, at vi er åbne og ærlige over for hinanden, og giver hinanden et ekstra klap på skulderen, hvis der er behov for det."

Får Dronningens fortjenstmedalje

Hun tager det som et tegn på, at hun og arbejdspladsen gør det godt, når kollegaerne bliver hængende i mange år, og eleverne melder tilbage, at de gerne vil blive på stedet efter endt uddannelse.

”Jeg føler, at jeg gør en forskel. Og der står ikke andre i kø til at overtage min post lige nu, så jeg fortsætter nok som arbejdsmiljørepræsentant, indtil jeg bliver båret ud,” griner den garvede sygehjælper.

Det er til september, at hun kan fejre 40 års jubilæum, hvor hun også kan se frem til at modtage Dronningens fortjenstmedalje for sin ansættelse.

Fokus på arbejdsmiljørepræsentanterne

2019 er såkaldt AMR-år, som dedikeres til sætte fokus på arbejdsmiljørepræsentanternes vigtige arbejde.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH – tidligere LO og FTF) skyder året i gang med en konference i Odense 8. januar med taler fra blandt andre FH-formand Lizette Riisgaard og næstformand Morten Skov Christiansen.

Kilde: FH

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies