Annonce

Mand bruger vogn til at løfte et bord op ad trapper

Erling opfandt ny vogn til de tunge læs


Skolens trappesækkevogn var god til trapper, men duede ikke til de lange gange. Teknisk serviceleder Erling Norup fandt sav og svejser frem og løste selv problemet.

Annonce

Erling Nors, teknisk Serviceleder på Aars Skole, har selv udviklet en vogn, til at flytte møbler med. Michael Bo Rasmussen

Af Jakob Melgaard
Journalist

Annonce

Hvad var problemet?
Jeg flytter rundt på mange møbler, nogle gange også alene. Før havde jeg en trappesækkevogn til det, men når jeg skulle igennem en dør, skulle bordet af min trappevogn, løftes ind af døren, og så op på trappevognen igen på den anden side.

Problemet var, at når bordet sad på trappevognen, var det for bredt til at komme gennem døren. Jeg tænkte: Det må kunne løses på en anden måde.

Læs også: Karsten bygger fremtidens skoletoilet

Og løsningen?
At udvikle en vogn, der kan sættes direkte på trappesækkevognen, og neden for trappen kan den så tages af og køre videre med hæve-sænke-bordet. På den nye vogn kan bordet stå på den smalle led og kan hæftes direkte på trappevognen.

Hvordan gjorde du?
Jeg tog et gammelt tv-bord, nogle stykker jern, diverse vindmøtrikker, nogle gulvtæpper, en sav og så en svejser. Jeg skilte tv-bordet ad, lavede nogle ændringer og samlede det igen. Jeg har kun lavet en enkelt til mig selv. Det tog mig en halv arbejdsdag. Og nej, jeg har ikke taget patent på den, ha ha.

Læs også: Teknisk serviceleder sparer skole 320.000 kroner om året

Så du skal ikke løfte selv?
Nej, nu kan jeg både køre bordene ligeud gennem smalle døre og op og ned ad trapperne. Vognen gør det hele nemmere. Jeg slæber ikke så meget som før, for nu foregår det på hjul.

Værd at vide om Erlings vogn

Vægt: Cirka 25 kilo.
Kan bruges til: Kan snildt løfte mindre hæve-sænke-borde. Kan også bruges til andre opgaver, for eksempel mange opslagstavler og whiteboards (90x120 cm). Kan bruges alene (når der ikke er trapper) eller sammen med trappesækkevognen.
Arbejdstid: Tager omkring en halv arbejdsdag at lave – hvis man kan svejse selv.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev