Annonce

Dagplejere udvikler fortællekunst: Sådan får børnene brugt sanserne


Rekvisitter er altid i brug, når dagplejere i Ikast-Brande fortæller eventyr. Efter et projekt om fortællekunst lader dagplejerne børnene opleve historien med hele kroppen.

Annonce

“Kan I huske det med, at Klods Hans har mudder med til prinsessen? ”Dagplejer Charlotte Knudsen og hendes kolleger inddrager altid sanserne, når de arbejder med fortællinger. Heidi Lundsgaard

Af Sofie Janerka
Journalist

Annonce

“Se min finger, der kommer mudder på den.” 
Dagplejer Charlotte Knudsen viser sin beskidte finger til Laura og Emilie og begynder at tegne på deres hænder med mudderet. 

Pigerne er lidt skeptiske, men følger trop, og langsomt får de mere mod til at udforske og lege med den brune masse.

I Ikast-Brande lærer dagplejebørnene at forstå eventyr igennem deres sanser. I projektet
‘Fortællekunst’ har to legestuegrupper samarbejdet med skuespillere om at omdanne klassiske eventyr til sanseoplevelser, så børnene oplever eventyrene mere, end de får dem fortalt.

I stedet for at få læst eksempelvis H. C. Andersen-eventyret Klods Hans får børnene historien ved at høre lyde fra naturen, få hænderne ned i det mudder, Klods Hans
tager med til prinsessen, og gå med bare tæer på bladene på vejen.

Gummistøvler kan være bukkebruse 

I forløbet, hvor skuespillerne var med, blev hele lokaler i legestuen indrettet til totaloplevelser med lys, lyd, dufte, og ting man kunne føle på. Til Klods Hans var der blandt andet en sok med fjer på som krage, et telt med et billede af en prinsesse og en gyngehest med et lammeskind over som Klods Hans’ ged.

Projektet har lært Charlotte Knudsen og hendes kolleger, hvor vigtige sanserne er for børnenes forståelse og oplevelse af en fortælling.

“Rekvisitter er vigtige, ja faktisk afgørende for, om små børn får noget ud af fortællingen.
Til gengæld er det ikke så vigtigt, om rekvisitterne er de samme som i fortællingen. Tre forskellige gummistøvler kan sagtens være de tre bukkebruse,” siger hun.

Børnene skal se og røre for at huske

Fortællinger og særligt eventyr kan være svære at fange de mindste børn med, fordi
det kræver en veludviklet forestillingsevne. 

“Barnet husker fornemmelsen af mudderet, når det hører historien igen senere. Fra børnehaven har vi fået den tilbagemelding, at de godt kan mærke, at børnene kender
historien om Klods Hans,” siger Charlotte Knudsen.

Laura og Emilie leger længe – lidt forsigtigt – med mudderet. Men da den røde træsko fra Klods Hans bliver sendt rundt, vågner de op. Det er tydeligt, at de er helt med på, at mudderet skal ned i træskoen. Så pludselig kommer hele hånden ned i mudderskålen for at få fyldt træskoen.

“Det sviner, ja. Børn, bord, gulv, det hele bliver beskidt. Men ikke værre, end at vi med vand og sæbe hurtigt kan få det pænt igen. Og børnene får så meget ud af det,”
siger Charlotte Knudsen.

Fortællekunst

Dagplejerne fra to legestuegrupper i Ikast-Brande har de seneste to år været med i et projekt om fortællekunst.

Sammen med skuespillere har de udviklet eventyr som totaloplevelser for børnene. Alle sanser kommer i brug, og på den måde husker børnene historierne bedre.

Dagplejerne og skuespillerne er inviteret til at lave en udstilling på museerne Aros i Aarhus og Tate Modern i London.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev