Annonce

Teknisk servicemedarbejder sender plejehjemsbeboere afsted på cykeltur

Her deler personale og beboere glæden ved at cykle


Hverken alder eller handikap er en hindring – beboerne kommer ud at cykle i al slags vejr på Plejecentret Krogstenshave. Teknisk
servicemedarbejder Finn Hansen giver gode råd og står for det praktiske, når beboerne skal ud at trille.

Annonce

Som teknisk servicemedarbejder på Plejecentret Krogstenshave i Hvidovre har Finn Hansen, 55, mange forskellige typer opgaver. En af dem, han holder særligt af, er at være med til at sikre, at beboerne kommer ud at cykle på plejecentrets to duocykler og to rickshawcykler. “Det er fedt, at jeg kan være med til at gøre en forskel for beboerne på plejecentret. De nyder bare de cykelture så meget,” siger Finn Hansen.  Jørgen True

Af Jakob Melgaard
Journalist

Annonce

Plejecentret Krogstenshave i Hvidovre har fire cykler. To rickshawcykler med plads til to beboere i ‘sofaen’ foran, og to duocykler, hvor beboeren og den pårørende eller medarbejderen sidder side om side. 

På duocyklerne kan beboerne hjælpe til, når der skal trædes i pedalerne. Det er god træning. Det er pårørende, frivillige og centrets personale, der træder i pedalerne, mens de ældre nyder turen.

Teksnisk servicemedarbejder i værksted
Eldrevet. Cyklerne kører på el, og Finn Hansen sørger for, at batterierne altid er opladede og klar til at give cyklisterne et kærligt skub bagi. Og at de ikke kører for stærkt! “Lige da vi fik cyklerne, kunne de køre 30 kilometer i timen, og det var lige hurtigt nok. Så nu har vi begrænset dem, så de kun kan køre 20 i timen,” forklarer han. Jørgen True
Teksnisk servicemedarbejder tjekker ringklokke
Styr på cyklerne. Det er Finn Hansen, der står for al vedligehold og klargøring af cyklerne. “Der findes jo ikke noget bedre end en cykel, der bare triller helt lydløst derudad,” siger han og tjekker de sidste detaljer, før cyklerne er klar til at komme med elevatoren ovenpå, hvor beboerne venter på deres jernheste. Jørgen True
Plejehjemsbeboer gøres klar til cykeltur
Træning. Beboer Inge Jensen får hjælp af social- og sundhedsassistent og aktivitetsmedhjælper Vivi Maria Jensen til at få fødderne sat fast i pedalerne på duocyklen. En af fordelene ved duocyklerne er, at de to cyklister let kan have øjenkontakt og snakke om tingene, de møder på turen. Jørgen True
Teknisk servicemedarbejder gør ældre damer klar til cykeltur
Pakket ind. I dag skal blandt andre beboerne Aase Gilbro (i rød regn - frakke) og Bodil Larsen ud at køre. De bliver pakket godt ind, så de ikke bliver generet af støvregnen. Social- og sundhedsassistent Majbritt Haastrup Pihl pakker sine passagerer ind i et tæppe, mens Finn Hansen er klar med regnslaget.  Jørgen True
Ældre dame i rickshaw cykel
Et godt grin. Humøret er højt – også da talen falder på alder: “Jeg er 59. Det i hvert fald sådan jeg husker det,” griner Aase Gilbro.  Jørgen True
Skilt hvor der står duocykler
Opladet. Hjemme på væggen i værkstedet hænger nøglerne til de fire cykler. Når han får nøglen igen, noterer Finn Hansen på gule post it-sedler, hvor langt cyklen har kørt – det er et forsøg på at holde styr på, hvor langt cyklens batteri kan køre på en opladning, så ingen risikerer at løbe tør for strøm midt på turen. Jørgen True
Teknisk servicemedarbejder tjekker duocykel
Tak for i dag. Efter dagens ture, skal jernhestene på stald igen. Finn Hansen sørger for, at cyklerne kommer ned i kælderen og bliver forsvarligt lukket inde. Ellers kan nogle af de friskere beboere godt finde på at tage en hurtig udflugt i gangene under jorden Jørgen True

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev