Annonce

To børn sidder i sandet og leger

Ny forskning sætter fokus på børns samspil i dagplejen


Hvad kendetegner små børns relationer, og hvordan bliver deres samspil påvirket af hverdagen i dagplejen? Det skal et nyt
forskningsprojekt finansieret af FOA se nærmere på.

Annonce

Hvordan påvirker dagplejen samspillet mellem de helt små børn? Det skal et nyt forskningsprojekt finde svar på. Colourbox

Af Rikke Jung Rasmussen
Journalist

Annonce

Hvert tredje af de 0-2 årige børn i Danmark er indskrevet i dagplejen. Alligevel bliver der forsket meget lidt i børns hverdagsliv i dagplejen.

Blandt andet derfor vil erhvervsph.d.-studerende i FOA Ida Elbæk over de næste år dykke ned i dagplejernes arbejde som en del af sin forskeruddannelse ved Aarhus Universitet.

“Jeg skal undersøge, hvad der kendetegner børnenes samspil i deres hverdagsliv i dagplejen. Dagplejen er jo kendetegnet ved, at det pædagogiske arbejde foregår i en lille børnegruppe med en voksen, som børnene kender rigtig godt,” fortæller Ida Elbæk til Fagbladet FOA.

Læs også: Genåbning af dagtilbud: Nogle vil få brug for mere tid

Forventer positive resultater

Tidligere forskning viser, at når man arbejder med børn i mindre grupper, og når arbejdet er præget af opmærksomhed og lydhørhed, har det stor betydning for børnenes sociale udvikling og styrker deres trivsel. Ida Elbæk forventer lignende positive resultater med sit forskningsprojekt.

“Jeg har en forventning om, at dagplejerne har en positiv betydning for børnenes samspil,” tilføjer hun.

Hun kommer til at besøge to kommuner, hvor hun skal foretage observationer hos dagplejerne. Det bliver efter planen i løbet af efteråret 2018 og foråret 2019.

Kvinde med sort trøje kigger ind i kamera
Erhvervsph.d.-studerende Ida Elbæk skal det kommende stykke tid følge dagplejen tæt. Ida Elbæk

Mangler forskning om dagplejen

Ifølge formanden for den pædagogiske sektor i FOA Mogens Bech Madsen mangler der forskning om lige netop dagplejen.

“FOA har valgt at finansiere projektet for at få ny forskningsviden om børns hverdagsliv i dagplejen samt viden om dagplejernes pædagogiske arbejde med børnefællesskaber,” forklarer Mogens Bech Madsen.

Projektet løber over tre år, og resultaterne vil blandt andet blive fremlagt på landskonferencen for dagplejen.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev