Annonce

Madmor laver marmelade sammen med børn

Sarah laver marmelade af blommer fra børnenes haver

Af Ingrid Pedersen
Journalist

Børnene i Børnebiksen er vilde med at lave marmelade sammen med deres madmor, Sarah Navne. Når det er sæson, har børnene selv frugt med fra forældrenes haver.

Annonce

I den integrerede institution Børnebiksen er børnene altid velkomne i køkkenet hos Sarah Navne. Her laver de marmelade af frugter og bær, som børnene har med hjemmefra forældrenes haver. Derudover har institutionen en kolonihave, hvor de blandt andet dyrker rabarber og jordbær.  Heidi Lundsgaard

Af Ingrid Pedersen
Journalist

Annonce

Hvordan opstod idéen om at lave marmelade? 
Som barn oplevede jeg, at min mor lavede grød, syltetøj og marmelade af frugter og bær fra haven. De skulle jo ikke gå til spilde. Det, vil jeg gerne give videre til børnene. 

Hvor får I frugten fra? 
Noget køber vi, og noget har børnene med hjemmefra fra forældrenes haver. Desuden har Børnebiksen en kolonihave i nærheden. Her dyrker vi blandt andet rabarber, persille og jordbær. Det har en særlig værdi, at børnene lærer, at man kan lave mad af noget, man selv dyrker. Hvis man bor i lejlighed, har man jo ikke den mulighed. 

Kan børnene godt hjælpe til? 
Ja da. De er helt pjattede med at være med til at lave marmelade. Og spise det bagefter. Og de er ekstra stolte, når de selv har haft en pose blommer med – eller har været med til at hente frugt i vores kolonihave. Børnene er altid velkomne i køkkenet, hvor der er et lille arbejdsbord til dem. De skal selvfølgelig vaske hænder, og vi overholder hygiejnereglerne. Men de kan sagtens skære frugt i stykker – den bliver jo kogt bagefter. 

Hvad bruger du ellers blommer til? 
Jeg laver også blommegrød. Frugtgrød er jo en traditionel dansk dessert. Vi har mange børn med indvandrerbaggrund. De skal også lære de danske madtraditioner at kende, selvom de for eksempel ikke får svinekød.

Opskrift: Blommemarmelade

Sarah Navne bruger mindst mulig sukker, og kommer æbler i til at søde marmeladen.

  • 1 kilo blommer skylles, udstenes og skæres i mindre stykker
  • 1-2 søde æbler skæres i mindre stykker
  • 1 stang vanilje
  • Evt. lidt sukker
  • Marmeladepulver eller kartoffelmel til jævning

Frugten koges sammen med en anelse vand og vaniljekorn. Når frugten er blød, blendes let, så også vuggestuebørnene kan spise den. Er den for tynd, jævnes med lidt marmeladepulver eller kartoffelmel. Tilsæt evt. lidt Atamon og hæld på skoldede glas og dæk med et låg. 

 

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies