Annonce

Køkkenleder Jette Jensen får hjælp af børn i køkkenet

Ingen chips og cola: Her har eleverne forbud mod at forlade skolen


Slik, chips og cola gør ikke eleverne undervisningsparate,
så de 650 elever på Mølholm Skole har forbud mod at forlade skolen i frokostpausen. I stedet kan de købe sund frokost, som
6. klasserne er med til at lave.

Annonce

Jendra Fyhn fylder kebab i de grove madpandekager, der er dagens lune ret. Han går i 7. klasse og siger, at han ikke kan finde ud af engelsk og tysk. I de timer er han i stedet i praktik i køkkenet. “Vi kunne slet ikke have denne madordning, hvis ikke børnene hjalp til,” siger køkkenleder Jette Jensen. Niels Åge Skovbo

Af Ingrid Pedersen
Journalist

Annonce

Køkkenleder Jette jensen sørger for sund frokost til eleverne på Mølholm Skole i Vejle. Hun har haft besøg af to forskere fra DTU, fordi hun er god til at fylde fuldkorn og grove grøntsager i børnenes mad.

Forskerne samlede viden og erfaring til Fødevarestyrelsens vejledning om sund skolemad. Læs mere her. 

Køkkenleder Jette Jensen laver sund skolemad på Mølholm Skole
Forskere fra DTU har fulgt køkkenleder Jette Jensens arbejde i en uge for at se, hvordan man får proppet fuldkorn og grove grøntsager i skolemaden. “Men jeg lærte også selv at komme mere fiberholdige grøntsager som rødkål og spidskål i salaten,” fortæller hun.  Niels Åge Skovbo
Kræmmerhus med nødder
Sundt slik. Melder sukkertrangen sig, kan man købe et lille kræmmerhus med rosiner og blandede nødder for fem kroner. Eleverne sørger for at veje varerne og lave de små pakker klar.  Niels Åge Skovbo
Børn øser sund mad op på Mølholm Skole
Betaling for at hjælpe i køkkenet er gratis frokost. Der er aldrig mangel på elever, der melder sig til køkkenarbejdet. Niels Åge Skovbo
Piger i frokostpause
De elever, der har rester med fra familiens middagsbord, kan få maden varmet i en af køkkenets fire mikroovne. Det er en opgave for de elever, der hjælper i køkkenet. Niels Åge Skovbo
Teenagere der spiiser sund frokost på Mølhom Skole
Tidligere gik mange af de store elever i centret for at købe chips og cola. Det har skolen sat en stopper for. I dag er der godt gang i salget af sund frokost på skolen. Da kassen blev gjort op i dag, var der solgt for over 3.700 kroner. Niels Åge Skovbo
Køkkenleder Jette Jensen giver madrester til høns
Værsgo’. Rester af salat og andet, der har været på buffeten og ikke må bruges næste dag, serveres for skolens høns, som 4. klasserne passer. Niels Åge Skovbo

Sund skolemad

I Fødevarestyrelsens anbefaling, som køkkenleder Jette Jensen har leveret inspiration til, står:

  • Vælg gerne produkter med Nøglehullet og Fuldkornslogoet.
  • Vælg grønsager og frugt efter sæson.
  • Brug flere grønsager end frugt og lad grove grønsager udgøre mindst halvdelen af grønsagerne.
  • Brug både fed og mager fisk samt forskellige udskæringer af kød og fjerkræ. Begræns brugen af forarbejdet kød og kød fra firbenede dyr.
  • Brug både kartofler og forskellige kornprodukter som ris, pasta og brød.
  • Brug forskellige typer af planteolier, for eksempel oliven- og rapsolie.

Kilde : ‘Fødevarestyrelsen guide - til sundere mad i skolen’.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev