Annonce

Dysfagi mad til Folkemødet på Bornholm

Gode spiseoplevelser forøger livsoplevelsen


Underernæring hos ældre koster årligt den offentlige sektor ca. seks milliarder kroner. Og cirka 60 procent af borgerne i ældreplejen er i risikogruppen for at udvikle underernæring.

Annonce

Kalvesteg med flødepeberrodscreme og karse og tomat i to udgaver. En helt almindelig rugbrødsmad og en udgave til ældre, der har tygge- og synkebesvær. Konsistensen er som gratin. Klaus Holsting

Af Mette Boysen
Nyhedsredaktør

Annonce

FOA og Kost & Ernæringsforbundet inviterede torsdag til debat om fremtidens ældremad og serverede dertil et par rugbrødsmadder i en almindelig, og i en ældrevenlig version.

Debat til Folkemøde 2018 om ældremaden i fremtiden.
Det er vigtigt at være opmærksom på underernæring hos ældre. KL, Sundhedskartellet, FOA og Kost & Ernæringsforbundet har identificeret ni tegn på underernæring hos ældre. Det drejer sig om at holde øje med: Nedsat appetit, om maden bliver spist op, vægttab, tandstatus, synkebesvær, kvalme, om køleskabet er tomt, væskeindtag og om tøjet hænger. Klaus Holsting
Berit Jakobsen til debat om fremtidens ældremad til folkemødet 2018.
Som næstformand i Kost- og Servicesektoren mener Berit Jakobsen, at den tidlige indsats er vigtig for at undgå underernæring hos ældre.  Klaus Holsting
Astrid Kragh  til debat om fremtidens ældremad til folkemødet 2018.
Ældreordfører Astrid Krag (S) roste Bornholms Madservice for den dysfagiske mad, hvis smag var helt parallel med den almindelige rugbrødsmad. Berit Jakobsen var begejstret, fordi maden udover at smage godt, visuel var flot. Klaus Holsting
Astrid Kragh deltager i debat om fremtidens ældremad til Folkemødet på Bornholm
Der var i panelet enighed om, at måltidet handler om meget mere end at få mad i maven. Astrid Krag (S) sagde, at vi som velfærdssamfund bør være meget mere optaget af, hvad måltidet betyder for eksempel i forhold til at undgå ensomhed. Erhvervspolitisk chef i Landbrug og Fødevarer Morten Holm Østergaard kaldte måltidet en værdi, vi skal værne om, fordi det kan skabe oplevelser, der bidrager til en bedre livskvalitet. Klaus Holsting
Nina Kragskov fra Bornholms Madservice til debat om fremtidens ældremad til Folkemødet på Bornholm
Der er ikke grænser for, hvad det betyder for en ældre borger med synkebesvær at kunne få en mad, der ligner en almindelig rugbrødsmad. De bliver lykkelige især over smagen af rugbrød, forklarede Nina Kragskov fra Bornholms Madservice.  Klaus Holsting
Astrid Kragh deltager i debat om fremtidens ældremad til Folkemødet på Bornholm
Berit Jakobsens opfordring til kommunerne er at prioritere ernæring på lige fod med pleje og behandling: “Det er en del af det, der kan gøre ældre raske og holde dem i eget hjem,” sagde hun. Morten Holm Østergaard, erhvervspolitisk chef i Landbrug og Fødevarer opfordrede i debatten til at tale mere om alt det kosten betyder for at gøre ældre raske: “Rigtig meget handler om, hvad vi ikke må spise,” sagde han. Klaus Holsting

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev