Send din et-årige i dagtilbud eller få frataget børnechecken. Sat lidt på spidsen er det, hvad regeringen har besluttet med opbakning fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.
Som en del af ghettoplanen skal det fremover være obligatorisk for alle et-årige i udsatte boligområder at starte i en daginstitution - hvor formålet er at forbedre børnenes sociale og sproglige kompetencer.
Læs også: Dagtilbud gør kæmpe forskel for ghettobørn
Men nogle af dem, der står ansigt til ansigt med de udsatte familier til hverdag, er skeptiske. Man risikerer nemlig at skræmme forældrene endnu længere væk, mener flere ansatte i daginstitutioner i de udsatte boligområder.
Kan ramme forældresamarbejdet
”Det er vigtigt, at forældrene føler, at de selv vælger dagtilbuddet til. Ellers kan det gå ud over forældresamarbejdet,” siger pædagogmedhjælper Henrik Carsten Jeppesen, som arbejder i den integrerede institution Bøgelund Børnecenter, der ligger i Odensebydelen Vollsmose.
Han bakkes op af pædagogisk personale fra udsatte boligområder i Fredericia og Tingbjerg, som dog også kan se fordelene i regeringens udspil.
”Jeg synes, det er en god idé, at børnene starter i dagtilbud tidligere, end det er tilfældet. Men det er også vigtigt, at forberede forældrene, så de forstår, at et dagtilbud blandt andet handler om at give børnene omsorg og at lære dem at lege med andre børn,” siger pædagog Katrine Swartz.
Børnene starter sent
Hun er pædagog i Børnehuset Midtfløjene i Tingbjerg, hvor alle børn er tosprogede. Ofte er de mellem tre og fire år, inden de kommer i børnehave og har måske forinden gået i en privat dagpleje, hvor man talte til dem på modersmålet.
Læs også: Ansatte i dagtilbud får sparring udefra
Sådan er det ikke helt i Korskærparken Daginstitution i Fredericia, som har 97,5 procent tosprogede. Her er børnene ofte helt ned til seks måneder gamle, når de starter.
”Det er den optimale alder, for på den måde kan vi nå at give dem de danskkundskaber, de skal have, inden de starter i skole. Børnene er mest modtagelige for at lære sprog, når de er små,” forklarer pædagogmedhjælper Pia Seeberg.
Risikerer at skræmme forældrene
I FOA er næstformand for den pædagogiske sektor Joan Lindskov også skeptisk over for tvangsdelen.
”Man har slet ikke forsøgt sig med dialogmøder, men lægger ud med at indføre tvang. Det kan virke ret voldsomt, og man risikerer at skræmme nogle forældre endnu længere væk,” siger Joan Lindskov, som selv har arbejdet som pædagog i et udsat boligområde.
”Jeg er helt enig i, at børn i de her områder bør komme i dagtilbud tidligere, end tilfældet er. Men hvis forældrene føler, at de får proppet noget ned i halsen, risikerer vi, at de trækker sig helt, og i forvejen er nogle familier meget lukkede og svære at nå ind til,” tilføjer næstformanden.
Brug dialogmøder
Hun erkender, at det i sidste ende kan blive nødvendigt at skrue bissen på, men at dialog som udgangspunkt er at foretrække.
”Det er vigtigt, at man tænker over, hvordan man når ud til familierne, så de ikke føler sig nedgjort. Jeg håber, at man vil gøre brug af indledende dialogmøder, hvor ansatte i kommunen – det kunne være pædagogiske konsulenter - kunne tage hjem til familierne og tage en snak. Det ville være en god måde,” mener Joan Lindskov.
Læs også: Forældre ønsker forskellige dagtilbud
Fagbladet FOA ville gerne have spurgt børne- og socialminister Mai Mercado, om man har gjort sig tanker om, hvem der skal tage beslutningen om at fratage familierne børnechecken, og om der er planer om indledende dialogmøder. Men det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra ministeren.
Over for TV2 har hun dog svaret, at der vil komme ’motiverende samtaler med forældrene i områderne, hvor man vil opfordre dem til at sende deres børn i en daginstitution, og så bliver tonen mere og mere bestemt, hvis forældrene ikke har lyst’.