Stefan er født ind i sosu-familie: Derfor er arbejdet guld værd

Af Rasmus Handberg Baunegaard Nielsen
Journalist

Det er ikke tilfældigt, at Stefan Michaelsen for kort tid siden færdiggjorde uddannelsen som social- og sundhedshjælper. En stor del af hans familie har nemlig samme titel.

Social- og sundhedshjælper Stefan Michaelsen er født ind i en familie med stolte sosu-traditioner. Rasmus Handberg Baunegaard Nielsen

Af Rasmus Handberg Baunegaard Nielsen
Journalist

Da Stefan Michaelsen for nylig afsluttede uddannelsen som social- og sundhedshjælper, trådte han samtidig ind i en stolt familietradition. Både hans bedstemor, mor, far og moster har også taget uddannelsen.
 
At det senest udsprungne sosu-frø også skulle være social- og sundhedshjælper lå dog ikke i kortene.
 
”Jeg synes ikke, mine forældre har fået den anerkendelse, de fortjener, så jeg gad egentlig ikke selv det arbejde. Men så kom jeg i praktik som social- og sundhedshjælper på et plejehjem, og efter to uger kunne jeg mærke, at det var mit kald her i livet,” siger Stefan Michaelsen. 
 

Meget mere end det, folk tror

Den nyuddannede social- og sundhedshjælper er på besøg hos sin far Aage Petersen i Københavns nordvestkvarter. Stefans moster Lykke Jørgensen er der også. De tre er de eneste tilbageværende social- og sundhedshjælpere i familien, da både Stefans mor og bedstemor er gået bort.
 
De tre håber, at mange flere får øjnene op for deres fag.
 
”Folk tror, at det at være sosu-hjælper er at tørre folk i røven og tørre snot. Men at holde hr. eller fru Jensen i hånden og sige, at det er okay, når de skal væk herfra. Være der, når de er kede af det og ikke kan forstå, hvor deres familie er. Det er også en del af det,” siger Stefan Michaelsen, hvis kæreste oven i købet er social- og sundhedsassistent.
 

Det værste er at sige farvel

De tre er stolte af deres fag. Men det er også et hårdt arbejde.
 
”Det værste er at sige farvel til borgerne, for du skaber en særlig kontakt til mange af dem,” fortæller Stefans moster Lykke Jørgensen. Hun har oplevet, at en borger, hun havde et tæt forhold til, døde i armene på hende.
 
Far og søn nikker samstemmende. Og så er der det med lønnen, pointerer Stefan.
 
”Vi tjener jo ikke mange hundrede tusinder kroner om året. Til gengæld bliver man rig på mange andre måder med det her arbejde. Det er mere end guld værd,” tilføjer Stefan Michaelsen.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies