Annonce

pædagog Sara Skovgaard arbejder i julen

Pædagog om jul på jobbet: ”Det giver mening at være her”


Pædagog Sara Skovgaard glæder sig til at give beboerne på Botilbuddet Løvstikkevej den bedste gave – en hyggelig juleaften i godt selskab.

Annonce

,,Nu er jeg selv heldig at have en familie. Men det er ikke alle beboerne her, der har det. Det giver rigtig god mening at være der for dem og give dem en god juleaften" siger pædagog Sara Skovgaard. I år bliver det hendes første jul på job. Jørgen True

Af Stine Mørkeberg
Journalist

Annonce

"I år er min første jul på job. Den kommer til at foregå sammen med omtrent 10 udviklingshæmmede beboere og to kolleger. Vi skal spise julemad, danse om træet og hygge os, som en stor familie," siger pædagog Sara Skovgaard og fortæller videre:

"Juleaftensdag møder jeg klokken 13. Køkkenpersonalet har forberedt maden, og beboerne er klædt pænt på fra morgenstunden. Vi planlægger at drikke en kop kaffe med beboerne, spise middag tidligt og danse om træet."

Læs også: Sådan gør du det rart at holde jul på jobbet

Juleforberedelser

"Der skal selvfølgelig gaver under træet. I december måned har vi hygget os med at købe julegaver sammen med de beboere, som ønsker selv at købe gaverne. Nogle får sansestimulerende redskaber, andre nyt tøj."

"Nu er jeg selv heldig at have en familie. Men det er ikke alle beboerne her, der har det. Det giver rigtig god mening at være der for dem og give dem en god juleaften."

Læs også: Så mange fejrer jul på jobbet

Et spektrum af følelser

"Jeg forventer at det bliver en aften, hvor vi er meget på. Nogle beboere kan blive meget højtråbende af bare begejstring, mens andre måske bliver overrumplede af alle indtrykkene. Vi skal kunne rumme de meget forskellige følelser, der opstår, både de gode og de knap så gode."

"På mit arbejde har vi en turnus, hvor vi henover tre år skiftes til at have fri i henholdsvis juledagene, til nytår eller begge dele. I år arbejder jeg i juledagene og har fri omkring nytår."

"Det bliver da lidt underligt at holde juleaften uden min familie. Men det bliver også spændende at opleve en anden form for jul," lyder det fra Sara Skovgaard.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev