Hvis en medarbejder på det kommunale døgnområde (ældre, sundhed, handicappede m.v.) får pålagt ændringer i sin arbejdsplan, der betyder, at hendes fridøgnsperiode forkortes, kan det udløse betaling for overarbejde.
Det har FOA netop fået afgjort ved en voldgift, som forbundet havde anlagt mod Kommunernes Landsforening (KL).
Baggrunden er en konkret sag, hvor en medarbejder, der ifølge sin vagtplan skulle holde fri i 72 timer, nemlig fra fredag klokken 14 til mandag klokken 14, får omlagt sit arbejde. Hun skal nu møde allerede søndag klokken 23, og har derfor kun fri i 57 timer.
Ret til to fridøgn om ugen
Ansatte på døgnområdet har ret til to fridøgn hver uge. Det sikrer overenskomsten på området. Som udgangspunkt skal fridøgnene hænge sammen, og den samlede arbejdsfrie periode skal være mellem 55 og 64 timer.
”KL mente, at kommunerne kunne forkorte fridøgnene ned til de 55 timer, uden at inddrage et fridøgn, men ifølge dommen må de kun forkorte ned til 64 timer,” forklarer Lis Bjørnestad, der er faglig konsulent i FOA.
Afgørelsen indebærer også, at hvis man har fået planlagt under 64 timers fridøgn, vil enhver forkortelse betyde, at et fridøgn er inddraget.
Klarhed over reglerne
I den konkrete sag betyder afgørelsen, at medarbejderen har mistet et fridøgn, og derfor skal den omlagte vagt lønnes som overarbejde (+50 %). Hertil kommer et tillæg, fordi vagten er omlagt med kort varsel.
”Dommen betyder alt i alt, at vi har fået klarhed over, hvornår fritiden er beskyttet, og hvornår den ikke er det,” siger Lis Bjørnestad.
Hun vurderer, at mange kommuner har fortolket reglerne forkert, og at et stort antal FOA-medlemmer derfor kan have penge til gode. Hun opfordrer medlemmer, der har mistanke om, at de er blevet snydt, til at få et løntjek hos deres tillidsrepræsentant eller i den lokale FOA-afdeling.
Sagen har varet 5 år
Tina Knak, der er tillidsrepræsentant i ’Socialpsykiatri Center Amager’, hvor voldgiftens konkrete sag stammer fra, er tilfreds med afgørelsen.
”Jeg har armene oppe, for vi har jo vundet sagen. Og nu behøver vi ikke længere diskutere, hvordan reglerne skal fortolkes, det synes jeg er rigtig godt,” siger hun.
Men det har også været et langt sejt træk, for sagen har kørt i cirka fem år, fortæller Tina Knak. I den tid har hun ikke taget nye sager op på arbejdspladsen, fordi de skulle afvente afgørelsen på den sag, der blev rejst. Derfor kan der godt gemme sig en del gamle sager, der skal udredes, mener hun.
”Jeg vil snakke med centerlederen, om hvordan vi skal håndtere afgørelsen. Men der bliver også lidt arbejde til de ansatte, der mener, at de er blevet forkert behandlet. De skal jo hjem og finde deres vagtplaner og fortælle mig, hvad der skete, så jeg kan løfte bevisbyrden,” siger Tina Knak.