Opdateret 22.06.2017
Dan Larsen er 49 år og social- og sundhedshjælper. Han
er langt fra imponeret over den pensionsaftale, der tirsdag blev indgået mellem
regeringen og Dansk Folkeparti.
”Reelt har den ingen værdi for mig. Hvis du tjener
over 550.000 kroner om året, så er aftalen sikkert god. Men det gør jeg ikke,”
siger Dan Larsen.
På især to områder vil den nye pensionsaftale få betydning for FOAs medlemmer.
Højere pensionsalder og samspilsproblemer
Det første drejer sig om muligheden for at indbetale mere til den såkaldte aldersopsparing uden at blive modregnet i offentlige ydelser som for eksempel folkepension, boligydelse og varmetillæg. Det er kendt som samspilsproblemet.
Det andet område er alderen for, hvornår man kan få udbetalt sin pension, som bliver sat op.
Aftalen giver mulighed for at spare op til 50.000 kroner op årligt på en aldersopsparing de sidste fem år før folkepensionsalderen.
Administrerende direktør i PenSam, Torsten Fels, siger om aftalen, som den ligger nu:
”En almindelig social- og sundhedsassistent vil aldrig have råd til at spare 50.000 kroner op årligt. De indbetaler ca. 30-35.000 kroner årligt gennem deres almindelige arbejdsmarkedspension og har typisk ikke råd til at spare mere op,” siger Torsten Fels.
Det er Dan Larsen enig i:
”Jeg sparer allerede det, jeg kan op til aldersopsparing,
og det er 1.000 kroner om måneden. Det har jeg brugt min efterløn på, så
jeg selv kan betale for at gå tidligere. I gamle dage ville jeg kunne gå som
60-årig. Nu er jeg en af dem, der sandsynligvis først kan gå, når jeg er 70 år.
Men hvis jeg skal have et nogenlunde godt seniorliv, er jeg nødt til at gå
tidligere,” siger Dan Larsen.
Løser ikke samspilsproblemet
Dermed kommer aftalen den del af befolkningen, der tjener mest, til gode.
”Samtidig strækker samspilsproblemet sig ikke kun over fem år, men nærmere 10-15 år før folkepensionen. Derfor havde vi gerne set et lavere maxbeløb, men med mulighed for opsparing over en længere periode,” siger Torsten Fels.
Den nye aftale er lavet så personer, der har mere end fem år til folkepension hvert år kan indbetale 5.000 kroner til aldersopsparing. Og det kan give mening at gøre brug af for at sikre, at mest mulig af pensionsopsparingen holdes fri af modregning i folkepensionen.
Pensionsudbetalingsalderen hæves
Det andet område, der kan få stor betydning for FOAs medlemmer, er tidspunktet for udbetaling af pensionsordning. Tidspunktet bliver ændret med den nye aftale fra fem år før folkepensionsalderen til tre år før.
I aftalen står der, at det gælder for alle nye typer kontrakter. Og det får Torsten Fels til at råde FOAs medlemmer til at holde fast i deres nuværende pensionsordninger:
”Hvis du er ung og træder ind på arbejdsmarkedet i 2018, vil du komme under en aftale, hvor der står, at du kan få din pension udbetalt tre år før den gældende folkepensionsalder,” siger Torsten Fels.
Hold tungen lige i munden
Problemet kan opstå, hvis man har en pensionsordning og skifter job.
”De, der har en ordning, får ikke et problem, hvis de ikke skifter pensionsopsparing. Men hvert år skifter en tredjedel af danskerne til et nyt job og i mange tilfælde ny pension, og de skal holde tungen lige i munden, for i en ny ordning kan det blive den nye alder, der gælder,” siger Torsten Fels.
Det er en problemstilling, der gælder på flere områder:
”Mange danskere er slet ikke opmærksomme på, at hvis de lægger pensioner sammen for måske at spare administrationsbidrag eller opretter nye pensioner, så står der en ny pensionsalder. Det er dét, der er balladen,” siger Torsten Fels.
”Der er en de facto-stigning i pensionsalderen, og mulighederne for at trække sig tilbage, bliver reduceret med denne nye aftale,” siger Torsten Fels.
Opdateret: Artiklen er opdateret med et interview med social- og sundhedshjælper Dan Larsen og et foto af ham.