Hvorfor er der så få mænd i daginstitutioner? Er det et problem, og hvordan skal det i givet fald løses? De spørgsmål forsøgte fagforbundene FOA og BUPL sammen at få svar på under årets Folkemøde.

Forældre, fagfolk, repræsentanter for flere organisationer og en minister bød ind på, hvad der kan gøres for at få flere mænd i dagtilbuddene.

Efter manges opfattelse holder frygten for uberettigede pædofili-anklager og særregler for mænd i en række institutioner en del mænd væk fra faget. Dette emne fyldte da også en stor del af mødet.

Svært at ændre kulturen

Ligestillingsminister Karen Ellemann glædede sig over, at Ligebehandlingsnævnet for nogen tid har erklæret særregler for mænd diskriminerende.

”Den afgørelse er sindssyg vigtig, men den ændrer ikke ved kulturen, som det er et kæmpearbejde at få ændret,” sagde hun.

Daginstitutions-kulturen er nemlig en del af samfundets ”køns-stereotype suppegryde”, mente ministeren. Hun pegede på vigtigheden af at være bevidst om, hvordan vi taler om mænd og kvinder, fordi vi har alt for faste skabeloner om mænds og kvinders arbejde.

Debatten om mænd i daginstitutioner handler derfor grundlæggende om omsorg, nemlig børns ret til omsorg fra begge køn og mulighed for at spejle sig i både mænd og kvinder, påpegede Karen Ellemann.

Mænd må ikke give omsorg

Mogens Bech Madsen, der er formand for Pædagogisk Sektor i FOA, leverede konkrete data om problemet med mere eller mindre tydelige særregler for mænd. 17 procent af daginstitutionerne har ifølge en undersøgelse særlige regler for mænd, men det er umuligt at finde skriftlig dokumentation for det.

”En anden undersøgelse viser, at mandlige elever i institutionerne oplever særregler, der gør det svært for dem at vise omsorg over for børnene,” sagde han.

Mogens Bech Madsen refererede også en pædagogmedhjælpers beretning om, hvordan han måtte holde et grædende barn ud i strakt arm og aflevere det til en kvindelig kollega, fordi han ikke måtte trøste med et kram.

Brug for mangfoldig pædagogik

Næstformand i BUPL, Birgitte Conradsen, mente, at en mangfoldig pædagogik, hvor begge køn medvirker, sikrer en højere pædagogisk kvalitet.

”Derfor må debatten om flere mænd i daginstitutionerne handle om, hvad et dagtilbud skal kunne,” sagde hun.

Merete Vilsen, der er formand for Børne- og kulturchefernes dagtilbudsnetværk, ville af med ”bekymringskulturen” og fik dermed rykket debatten over på andre emner, der er relevante for mænds interesse i daginstitutionerne som arbejdsplads.

”Mænd vil ofte have mere ansvar, hvis de skal blive i daginstitutionen. De vil for eksempel gerne være ledere,” fastslog hun.

Fælles m/k-problemer

Problemer med deltid og lav løn blev også fremlagt som bud på, hvad der holder mændene væk.

Og det fik igen ligestillingsministeren på banen.

”Jeg tænker, at det måske også er et problem for kvinder,” sagde Karen Ellemann.