Set udefra ligner bostedet Tuesten Huse, der ligger lidt uden for Aarhus, et typisk kommunalt botilbud. Det er da heller ikke de fysiske rammer, der skiller det socialpsykiatriske bosted ud fra andre steder i Danmark - det er indholdet.
På to år har bostedet reduceret vold og trusler fra 170 i 2014, da det var på sit højeste, til 54 i 2016. I samme periode er sygefraværet faldet fra 44,03 sygedage pr. helårsansat til 5,1 dage. Et af værktøjerne, der har medvirket til forvandlingen, er ‘Åben Dialog’, fortæller den 31-årige sosu-assistent Cassandra Mitchem, der arbejder på bostedet.
“Vi bruger i stigende grad Åben Dialog i vores arbejde. Vi bruger det især, når vi møder beboerne, men vi bruger det også i mødet med eksterne samarbejdspartnere som behandlingspsykiatrien,” siger hun.
Tuesten Huse blev i november 2016 belønnet med en pris af Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering for deres indsats for at forbedre dialog og beboerinddragelse. Arbejdet med Åben Dialog har været et vigtigt værktøj i denne indsats.
Åben Dialog er en form for møde, der er kendetegnet ved, at man ikke har nogen klar dagsorden. Mødedeltagerne, som eksempelvis kunne være en ansat og en beboer, taler ikke direkte til hinanden. I stedet taler de gennem en mødeleder.
“Der kan let opstå en konfrontatorisk stemning mellem mennesker, der føler, at nogen har begået uret mod dem. Derfor er det hensigten, at kun én taler af gangen, og det er vores udgangspunkt, at det altid er beboeren, der får ordet først,” siger Cassandra.
Det nye dialogværktøj har ændret måden, som de ansatte møder beboerne på.
“Når vi tidligere hørte en borger, der kom gående på en bestemt måde, så troede vi, at vi vidste, hvorfor han kom. Vi var ikke gode nok til at høre på nuancerne. Med Åben Dialog har vi trænet vores evne til at lytte rigtig meget. For det er faktisk rigtigt svært at høre, hvad det andet menneske siger, og ikke høre hvad du tror det siger,” fortæller boformsleder Kenneth Sandell Henriksen.
Kenneth Sandell Henriksen er sammen med Cassandra en af de i alt seks ansatte på Tuesten Huse, der har fået uddannelse i Åben Dialog. Både han og Cassandra er enig om, at værktøjet har gjort Tuesten Huse til et bedre sted - særligt for beboerne.
“Vi har oplevet beboere, som ingen turde drømme om, ville deltage i vores møder. Nu kommer og siger ‘det er længe siden, vi har talt sammen. Skal vi ikke sætte os ned,’ siger Cassandra.
Hun fortæller, at mødet med beboerne er kommet mere i øjenhøjde, efter de indførte Åben Dialog som værktøj i 2014.
“Før talte vi om beboerne og deres problemer. Nu taler vi med dem. Det er klart, at det gør noget ved et menneske, når man føler sig hørt og lyttet til. Og det har også været lærerigt for os, fordi vi har fået et nyt kendskab til beboerne,” siger Cassandra.
Det er ikke kun internt på bostedet, at Åben Dialog har gjort en forskel. Også samarbejdet med myndighederne omkring Tuesten Huse er blevet bedre, efter de ansatte og ledelsen begyndte at lytte bedre efter.
“Et godt forhold mellem en presset kommune og en presset region kræver, at man er gode til at samarbejde og er åben for at ændre på ens egen opfattelse. Selvom regionen er blevet mere presset i de fire år, jeg har været leder her, så har vi et bedre samarbejde i dag trods dårligere odds,” siger boformsleder Kenneth Sandell Henriksen.
De ansatte på Tuesten Huse oplever af og til situationer, hvor de ikke kunne få en syg beboer indlagt, selvom de vurderede, at beboeren havde det for dårligt til at være i boformen. Det har tidligere skabt frustration, som var med til at bidrage til den ‘os og dem’ tankegang mellem bosted og behandlingspsykiatri.
Med indførelsen af Åben Dialog, som behandlingspsykiatrien også har været inviteret med til, oplever de ansatte en større forståelse for kollegaernes rammer i regionen.
“Vi skal opnå noget, og vi bliver nødt til at gøre det sammen. Vi kan ikke gøre det alene som botilbud eller behandlingspyskiatri. Vi har brug for dem, og de har brug for os. Det er derfor samarbejdet og imødekommenhed er altafgørende for at kunne hjælpe beboeren bedst muligt. Her har Åben Dialog spillet en vigtig rolle for os,” siger Cassandra.
6 råd: Sådan bruger de Åben Dialog på Tuesten Huse
* Åben Dialog kan bruges bl.a. som et værktøj til at løse konflikter. Konflikten kunne både være mellem beboere, ansatte, ledelse eller eksterne samarbejdspartnere som regionen eller Kriminalforsorgen. Til Åben Dialog er der ikke er nogen dagsorden, og det er derfor ikke egnet til møder, hvor der er en agenda.
* Til Åben Dialog er der en upartisk mødeleder, en såkaldt facilitator, der styrer, hvem der har ordet. Facilitatoren må gerne spørge ind til de ting, de enkelte deltagere siger. De øvrige deltagere skal lytte og må ikke tale, før de har fået ordet
* Handler mødet om en beboer, fx en konflikt eller tilrettelægning af beboerens tilværelse, så er beboeren den første, der har taletid. På den måde sikrer man, at beboeren føler, at de bliver talt med og ikke om. Den person, der har ordet til Åben Dialog, må ikke afbrydes.
* Til mødet er der også to reflektanter, der lytter til, hvad de parterne siger. Når parterne hver har fortalt, hvad de har af ønsker eller frustration, så fortæller reflektorerne, hvad de har hørt deltagerne sige. Det sætter ofte gang i nogle refleksioner hos deltagerne, der pludselig kan høre, hvordan deres egne ord lyder, og om ordene stemmer overens med det de virkeligt mener.
* Til Åben Dialog skal man forholde sig til, om sit eget og modpartens udgangspunkt. Det skaber en fælles forståelse blandt deltagerne - og når det er etableret, så reduceres risikoen for fremtidige konflikter.
* Det kræver efteruddannelse for at mestre Åben Dialog. Det er derfor vigtigt, at din lokale ledelse og kommune har forståelse. Du kan læse mere om
Åben Dialog her.