Omkring nytår oplevede vi endnu engang en historie om en trist servering fra et storkøkken. Der er mange grunde til, at der er svipsere, når tusindvis af mennesker skal bespises fra en køkken, der ligger langt fra kunderne. Men der er ingen grund til at tro, at medarbejderne – herunder FOAs medlemmer – ikke gør sig umage, når de laver mad til pensionister. Det tror jeg, de gør. 

Jeg har ofte talt for, at ældrecentre og plejehjem skal have eget køkken. Der skal være aktivitet og dufte af mad, men det er ikke muligt alle steder – og det er slet ikke muligt at lave mad i pensionisternes hjem hver dag. Derfor glæder det mig, at der er kommuner, som alligevel drager omsorg for borgernes mad. I Vejen Kommune har man formået at skabe et storkøkken med tilfredse kunder, selv om maden ikke er nylavet til hver dag. Køkkenet leverer kølemad til pensionisterne, så de får til en uge ad gangen. Borgerne kan selv kombinere køkkenets tilbud. Nogle ældre bestiller så aldrig grøntsager – til gengæld har de appetit på den mad, de får serveret.

En vigtig del af ordningen er desuden, at chaufførerne bliver ansat på især deres sociale kompetencer. De skal hjælpe med at sætte maden i køleskabet, tjekke om den gamle mad er spist og spørge ind til borgerens appetit. Det er der afsat tid til. Når Peter Jensen ikke har spist sin mad, ikke kan tygge den eller ikke har lyst til den, er det chaufførens opgave at give besked til kommunens omsorgssystem. Både chaufføren og medarbejderne i køkkenet er kommunalt ansatte, og det giver en god sammenhæng. 

Klummen er også bragt i den trykte udgave af Fagbladet FOA