Pædagogmedhjælper
Conny Kertevig ændrer
på banen hver
anden måned. Ind
imellem kommer sansegynger
og legetunnel
også frem. Variation
giver ny inspiration.
Niels Åge Skovbo
“Hov, du sidder på mine øjne!” Pædagogmedhjælper
Conny Kertevig flytter hovedet
væk fra en pige med blenumse og lyserød
kjole, der kravler hen over hendes ansigt.
Madrassen, hun ligger på, bruges intensivt
som kravle- og hoppested for seks-syv børn.
Siden personalet i daginstitutionen
Blomsterhavens vuggestue i Haderslev i
efteråret 2015 indgik i et forskningsprojekt
med UC Syd om at skabe mere bevæ-
gelsesglæde hos småbørn, er fællesrummet
blevet ændret markant.
“Her var borde, stole og reoler, men det
var et gennemgangsrum, og børnene havde
flere konflikter her,” siger Conny Kertevig.
Nu er alt hårdt inventar fjernet, undtagen
et legeskib bag en halvvæg. I stedet
ligger her en lang rullemåtte, som buler op
over tre skumredskaber, inden den ender i
en blød madras.
“Der skulle ske noget, men vi vidste
ikke hvad. Katalogernes redskaber var alt
for dyre. Så sagde forskeren: ‘Ryd rummet
og brug de redskaber, I har i gymnastiksalen’.
Det har ikke kostet os en krone, og
det virker fantastisk,” smiler Conny Kertevig.
“Børnene elsker at tumle her, og vi
kan se, at de udvikler sig af det.”
Også rart for voksne
Det er for længst påvist med forskning, at
små børn leger bedst socialt omkring store,
bløde redskaber. Det giver mindre konflikt
og mere læring. Alligevel indretter
kun få dagsinstitutioner sig efter det, fortæller
lektor ved Videncenter for Sundhedsfremme,
UC Syd, Lise Hostrup Sønnichsen,
der står bag forskningsprojektet.
“Små børn bruger hele kroppen, når de
leger. De løber frem og tilbage, efterligner
hinanden, triller og ruller. Så rummet skal
invitere dem. Men det skal også invitere
de voksne, så de får lyst til at lægge sig
ned og tumle, og det sker ikke på et bart
gulv. For børnene er det vigtigt, at de
voksne er med,” siger hun.
I Blomsterhaven er medarbejderne blevet
mere bevidste om at prioritere børnenes
kropslige leg:
“Tidligere kom vi let til at udveksle beskeder
og snakke hen over børnene, når de
tumlede. Nu stopper vi hinanden, hvis det
sker, for det er tydeligt, at børnene mærker,
om vi er med,” siger Conny Kertevig.
”Vi er også blevet bedre til at se legen.
Nogle lege kan ligne en konflikt uden at
være det, og så vil vi helst ikke afbryde,”
siger hun.
Forskningsprojektet stoppede i foråret,
men Conny Kertevig og kollegerne arbejder
videre med bevægelse. De kan nemlig
se på børnenes motorik, at det virker. Børnene
er mere modige på legepladsen og
giver ikke så let op.
4 gode råd til bevægelse i fællesrummet
1. Tag en fælles beslutning om at prioritere bevægelse. Diskutér, hvad beslutningen betyder for jeres pædagogiske praksis.
2. Drop faste, hårde installationer som borde, stole, reoler mv. i rummet.
3. Få fat i nogle madrasser og skumredskaber. Lav ændringer i opstillingen hver anden måned. Husk: Der skal være god plads at løbe på.
4. Observér legen. Følg op med ændringer af opstillingen, hvis det er nødvendigt.
Kilde: Lektor ved Videncenter for Sundhedsfremme, UC Syd, Lise Hostrup Sønnichsen