Annonce

Børn og voksne sidder på gulvet i en børnehave

Rutiner er et overset læringsredskab


Brug daglige rutiner til at løfte det pædagogiske arbejde med børns læring, råder forsker.

Annonce

På Uglestuen i Børnehuset Gl. Bagsværdvej i Lyngby Taarbæk Kommune.  Jørgen True

Af Signe Westergaard-Jensen
Journalist

Annonce

Tage flyverdragt på, vaske hænder og spise frokost. De daglige rutiner tager op mod halvdelen af dagen i dagpleje, vuggestue og børnehave.

Alligevel bliver rutineaktiviteterne ofte overset, når man taler kvalitet og læring i dagtilbud, oplever forsker Søren Smidt fra professionshøjskolen UCC, der er ved at lægge sidste hånd på en bog om rutinepædagogik. Det er en skam, mener han. Rutinerne er nemlig det perfekte læringsrum for børn.

“Børn har brug for gentagelse for at lære. Du finder ikke et bedre sted at øve for eksempel finmotorik, grovmotorik og sprog end i de handlinger, børnene udfører hver dag,” siger han.

Det kræver dog, at det pædagogiske personale løfter rutinerne til gennemtænkte, pædagogiske aktiviteter. 
15

daginstitutioner har deltaget i forskningsprojektet ‘De pædagogiske rutiner som læringsrum i daginstitutioner’. Forskningen har taget udgangspunkt i en pædagogisk rutine, som er blevet udvalgt i samarbejde med institutionens ledelse og personale. Søren Smidts bog om rutinepædagogik er en overbygning til projektet.

Rutiner kan løfte kvalitet

“At få børnene i overtøjet er ikke bare en praktisk opgave, der skal overstås. Det er en fantastisk mulighed for at træne motorik. Men det kræver tid, organisering og pædagogisk opmærksomhed,” siger Søren Smidt.

I Kommunernes Landsforening (KL) er de opmærksomme på, at rutiner i dagtilbud rummer mange læringsmuligheder, men ofte bliver glemt. For nylig udgav KL pjecen Inspiration til at udvikle kvalitet i dagtilbud. Her fik pædagogik i rutiner sit eget afsnit.

“Vi vil gerne give beslutningstagerne i kommunerne et bredere syn på kvalitet. Kvalitet og læring er mere end temaerne i en pædagogisk læreplan,” siger konsulent Jette Kyhl, der sidder med dagtilbudsområdet i KL.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev