Annonce

En kvinde står og lægger vasketøj ned i nogle store industrivaskemaskiner

Her vasker de 100 tons tøj om ugen


Fra rampen i kælderen til systuen på loftet i den gamle bygning på Bispebjerg Hospital sorterer, vasker, steamer, ruller og pakker 90 vaskeriarbejdere hver uge 100 tons snavsetøj. 

Annonce

Tonsvis. Hver dag bliver 20 tons tøj – uniformer, håndklæder og dynebetræk – sorteret, vasket og foldet, så det atter er klar til brug. På lange dage ankommer omkring 200 bure med vasketøj. Flest fra Rigshospitalet, som tegner sig for cirka 40 procent.  Jørgen True

Af Marianne Schjøtt Rohweder
Journalist

Annonce

En opslagstavle med et masse sæt nøgler
Nøglerotation. For at forebygge slid, skifter opgaverne fra dag til dag. Vaskeriarbejderne begynder arbejdsdagen med en nøgle, som fortæller, hvilke opgaver de skal varetage den dag.  Jørgen True
En mand står og stikker et gråt rør ned i en stor blå tønde
Kemikalier. De blå tønder i kemikalierummet i kælderen er nye. Med kemikalierne kan man nedsætte den temperatur, som tøjet vaskes ved, og derved spare energi. Jørgen True
En kvinde lægger en hvid skjorte på en oplyst plade
Lysbordet. Det beskidte vasketøj spredes ud på lysbordet, hvor det bliver undersøgt. Et bækken og en halskrave i sengetøjet, et glemt gebis i en morgenkåbe eller kuglepenne og brugte sprøjter kan gemme sig i lommer og folder.  Jørgen True
En kvinde står og retter på en vogn med vasketøj
Suget. Før suget, som tømmer burene, blev etableret for et par år siden, blev de mange tons vasketøj ordnet ved håndkraft. “Det er en forbedring, der virkelig kan mærkes. Vi har alle ondt i kroppen, men suget sparer os for mange løft og vrid,” siger vaskerimedarbejder Helle Heegaard. Jørgen True
En mand går, iført gule hørebøffer, ved en stor blå maskine i en stor hal
Larm. Shutleren fører tøjet fra centrifugen til en af de otte tørretumblere, som hver kan tørre 50-60 kilo tøj. Det larmer meget, og Miro Kuburovic er derfor iført høreværn, når han tjekker kontrolpanelerne. “Hvad? Ja, det larmer. Men her er en masse elektronik, der skal fungere, og det er et af mine yndlingsarbejdssteder,” siger han.  Jørgen True
En kvinde sidder, iført hvid uniform, og syr på en symaskine
Lynlåse-værksted. I dag varetager systuen på loftet småreparationer. Lai Shuzhuang fikser lynlåse, der er gået i stykker, syr knapper i samt reparerer syninger i undertrøjer og stropper i håndklæder. Jørgen True
En stor vogn med et skilt hvorpå der står "Lim Kulørt"
Genbrug. Lim, olie, kuglepen. Nogle pletter er for stædige. Kan de ikke fjernes, bliver tøjet forvandlet til klude, som fyldes i sække og genbruges på afdelingerne. Jørgen True
En stor hal med en masse uniformer der hænger på knager og andet tøj der ligger i store vogne
Steameren. Farvekoder på bøjlerne sikrer, at T-shirts, kitler og bukser vender tilbage til rette hospital, efter at de er dampet glatte på turen gennem steameren. Jørgen True
En kvinde står og lægger en masse tøj sammen, omkring hende ligger der hvide uniformer i mange bunker
Folde-folde-folde. Normalt er Jeanette Bang på systuen, men i dag giver hun et nap med for at nedbringe stablerne af rent tøj.   Jørgen True
En kvinde og mand, iført hvide uniformer, står på række og lægger tøj sammen
Multikulturelt. Med over 15-16 forskellige nationaliteter er vaskeriet en meget broget arbejdsplads. Thanh Thai Le fodrer maskinen, der folder frottéhåndklæder, inden de samles i bunker med ti stykker i hver. Jørgen True

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev