Aarhus og Vejen Kommuner har sagt ja til at deltage i et pilotprojekt, hvor hjemmeplejen skal holde et vagtsomt øje med om hunde, katte og andre kæledyr har det godt i hjemmet.
Det er Miljø- og Fødevareministeriet, der står bag initiativet, som får opbakning hos Dansk Folkeparti (DF), hvor dyrevelfærd er et vigtigt punkt i partiprogrammet.
”Det er et spørgsmål om at sætte ind tidligt med hjælp til de mennesker, der ikke magter opgaven selv,” siger DFs ordfører på området, Karina Due, til nyhedsbureauet Ritzau.
Rådmand for sundhed og omsorg i Aarhus Kommune, Jette Skive (DF), er også glad for, at kommunens hjemmepleje skal bidrage til dyrevelfærden.
”Vantrives et dyr, har man pligt til at indberette det,” siger hun til TV2 Østjylland.
Modstand i FOA
I FOA derimod kan begejstringen ligge på et lille sted.
”Det er simpelthen ikke hjemmeplejens ansvar at være dyreværnspoliti,” siger Karen Stæhr, der er formand for FOA Social- og Sundhedssektor, til Ritzau.
Og i den lokale fagforening er holdningen den samme:
”De ansatte i hjemmeplejen har nok at se til. Og det tillidsforhold til borgeren, der skal være, kan risikere at lide skade, hvis de skal holde øje med, hvordan dyrene har det,” siger Mette Fuglsig Schødt, næstformand i FOA Århus, til TV2 Østjylland.
Dyr indgår i billede af borger
Fagbladet FOA har forhørt sig om idéens bæredygtighed hos en erfaren social- og sundhedshjælper i Aarhus Kommune. Birthe Dahl Larsen har 37 års erfaring i ældreplejen, og hun griner lidt af det nye projekt.
”I praksis er det jo noget, vi har gjort i mange år. Selvfølgelig holder vi øje med dyrene, når vi er der. Indimellem må vi også give vand og korn til en fugl, og det tager selvfølgelig tid fra noget andet. Men det skaber også en relation til borgerne, som kan se, at vi interesserer os for deres nære verden,” siger Birthe Dahl Larsen.
Hun mener, at observeringen af dyrene indgår i det samlede billede af borgeren.
”Et vanrøgtet dyr vil for mig være tegn på, at fru jensen ikke har det, som hun plejer, for jeg har aldrig mødt nogen, der bare var ligeglade med deres dyr. Der er sket noget i deres liv, som gør, at de ikke kan tage vare på dyret.”
Vil ikke være bussemand
Birthe Dahl Larsen mener, at en formel indberetningspligt og eventuel fjernelse af vanrøgtede dyr, vil skade forholdet til borgerne.
”Det er et voldsomt tab for mange, hvis deres dyr tages fra dem, og ikke en konflikt, som jeg skal tage. Så må det være en sygeplejerske eller en teamleder. Men borgeren vil selvfølgelig altid vide, at det er mig eller en af mine kolleger, som har sagt noget. Og det være en rigtig dårlig ting, hvis det er os, der skal være bussemænd.”