Nytår er det døgn på året med langt flest brande. Brandfolk rykker ud til 14 gange så mange ildebrande til nytår sammenlignet med et normalt gennemsnitsdøgn ifølge tal fra Beredskabsstyrelsen.
Helt konkret er brandfolk rundt i landet i gennemsnit rykket ud til 282 brande i bygninger og containere i løbet af nytårsdøgnet fra 2011-2015. På et gennemsnitsdøgn resten af året rykker de ud til godt 20 ildebrande.
Alle slags brande på et døgn
En af de brandmænd, der skal arbejde til nytår i år, er Erik Uldall Andersen. Han er viceberedskabsmester hos Trekant Brand i Fredericia og har været i faget i 36 år, så han har oplevet mange nytårsaftener på jobbet.
”Som regel sker der ikke meget, før efter spisetid om aftenen, men ved 21-tiden begynder det. Jeg var på vagt en nytårsaften, hvor vi havde 17 ildebrande, og det var alle slags brande. Kælderbrand, lejlighedsbrand, bilbrand, tagbrand, gårdbrand og containerbrand. Vi havde det hele,” siger Erik Uldall Andersen.
På brandstationen i Fredericia er de fem mand på vagt. Normeringen er ikke højere den dag, men det er okay, mener Erik, da de aldrig på forhånd kan vide, hvor hektisk deres døgn bliver.
”Det kommer an på vejret, hvor travlt vi har. Hvis det er klart opholdsvejr, så man kan være udenfor, så er der som regel gang i sagerne. Men hvis det er dårligt vejr med sne og regn, så bliver folk ofte inde,” siger Erik Uldall Andersen og tilføjer, at de desuden kan kalde omkring 15 mand ind, hvis der er behov for det.
Alkohol og romerlys i stuen
De mange brande nytårsaften skyldes ofte en blanding af fuldskab, juledekorationer og fyrværkeri, fortæller brandmanden. Engang rykkede han og kollegerne ud til en flok, der havde fået for meget alkohol indenbords.
”De fyrede et 100-skuds romerlysbatteri af inde i stuen. De troede det var en bordbombe, så fulde var de. Det brændte i alle rummene i lejligheden,” fortæller Erik Uldall Andersen.
En anden hyppig brandårsag er juledekorationer, som næsten er brændt ned.
”Så sætter man ild til den, bliver fuld og går ind til naboen for eksempel. Og så brænder lortet ned, og der går ild i det. Det kan også være, man fyrer raketter af på altanen, hvor der står havemøbler eller papir fra juleaften, som man ikke lige har fået smidt ud - og så brænder det. Det er ofte sådan nogle sager, vi har,” siger brandmanden.
Han har tidligere oplevet, at de har haft 4-5 brande på samme tid. I sådan en situation bliver det en prioriteringssag, hvilke brande det er vigtigst at rykke ud til.
”Det er klart, at hvis der er ild i en bil, så kan den godt stå og brænde af selv i forhold til, hvis der er ild i en lejlighed,” siger han.
Også tid til fejring
Selvom brandmændene ofte har mere travlt i nytårsdøgnet, sørger de også for at fejre det nye år. Om eftermiddagen kommer deres koner og kolleger ned og ønsker godt nytår, og om aftenen spiser de god mad ved et flot opdækket bord. I år står den på oksemørbrad.
”Men sådan noget med pynt og bordbomber, går vi ikke så meget op i. Vi skal jo selv rydde op igen,” griner Erik Uldall Andersen.
Konerne går dog hurtigt efter maden.
”De ved godt, at på et tidspunkt, så går alarmen, og så kører vi. Så er det ikke sikkert, at vi er hjemme igen før næste morgen,” siger han.
Hvor travlt de får i år ved Erik Uldall Andersen ikke.
”Jeg kan lettere fortælle om det dagen efter, men det skulle da være mærkeligt, hvis ikke vi fik 5-10 brande.”
Udrykninger til bygnings- og containerbrande i nytårsdøgnet for perioden 2011-2015 fordelt på regioner.
Kilde: Beredsskabsstyrelsen på baggrund af ODIN og Danmarks Statistik - Befolkningstal