Komfort
Før man anskaffer nye arbejdsdragter,
bør man inddrage en designer,
vaskeriet og en brugergruppe. I
hjemmeplejen skal tøjet give bevægelsesfrihed ved mange arbejdsstillinger.
Man cykler, bukker sig, rækker
armene frem, stiger ind og ud af
biler. Tøjet må testes under de vilkår.
Designet skal tage højde for, at
mennesker er høje, lave og brede
forskellige steder. Tilskæring, pasform
og snit skal gøre, at tøjet føles
klædeligt. Et godt uniformsprogram
indeholder minimum fire modeller.
Årstid og vejr skal respekteres. Man
vil typisk have både bukser, en overdel,
en T-shirt, en kittel og en kjole.
Hertil en varmere overdel, en trøje
og en jakke.
Statisk elektricitet kan forebygges
ved, at tøjets stof har et indhold af
naturfibre, og at bæreren går med
undertøj af bomuld.
Genkendelighed
Arbejdstøjet skal vise borgeren, at
her kommer en medarbejder, du kan
stole på. Det skal udstråle kompetence
og vække tillid. Det bør have
et genkendeligt logo, der er stort
nok og placeret, så svagtseende
ser logoet.
Hvid forbindes ofte med hospitalsuniformer.
Det taler for en anden
farve til hjemmeplejens dragter, og teknisk set er mulighederne mange.
Arbejdsdragten repræsenterer
organisationen og bør samtidig understøtte
bærerens faglige identitet
og personlige selvtillid. Man skal
føle sig pæn i den og som del af et
større hele.
Der kan gøres plads til en vis personlighed.
Uniformsprogrammet
kan designes, så delene findes i
forskellige farver og mønstre, men
det koster ekstra.
Eksperten skriver
Fagbladet FOA samarbejder med en række eksperter, der skriver til bladet om forskellige emner. Denne guide er skrevet af Vibeke Riisberg, som er tekstildesigner, ph.d., lektor ved Designskolen Kolding. Hun har gennemført et forskningsprojekt om indførelse af nye uniformer på hospitalerne i Region Midtjylland. Mail:
vri@dsdk.dk