Ulighed er et af de helt tunge temaer på FOAs kongres, der
afholdes fra 16.-18. november 2016.
Det spåede entertaineren Niels Hausgaard i et underholdende
indslag ved kongressens start, det bekræftede næstformand Mona Striib, da hun
åbnede kongressen, og det fremgik krystalklart af formand Dennis Kristensens
beretning.
”Maskerne i det sociale sikkerhedsnet er blevet for store.
De seneste års reformer har ædt sig ind på både velfærden og anstændigheden,”
sagde Mona Striib, og henviste blandt andet til kontanthjælpsloftet.
Socialpolitik vigtig for FOA
Hun understregede, at socialpolitikken i allerhøjeste grad
er et anliggende for FOAs medlemmer, der ofte oplever arbejdsskader,
langtidssygdom eller får brug for førtidspension. Og mange har mistet deres
dagpengeret og er blevet henvist til kontanthjælpssystemet.
4000 FOA-medlemmer er er i dag på kontanthjælp, oplyste
Dennis Kristensen i sin beretning, og de oplever systemets pres for at søge
job, der ofte er svære at få øje på. Og eventuelt beskæringer i ydelsen, hvis
det ikke lykkes. For det skal kunne betale sig at arbejde, lyder mantraet fra
regeringen.
”Men man bliver ikke rask af at få fjernet sit
forsørgelsesgrundlag, og man får ikke et job af den grund,” sagde Mona Striib.
Store forskelle i levetid
Dennis Kristensen pegede på, at det stærkeste udtryk for
ulighed er forskellen i levetid og raske år i den sidste del af livet.
Derfor kæmper FOA for fleksibel pensionsalder, så blandt
andre FOAs medlemmer kan gå tidligere på pension end for eksempel
akademikergrupper, der typisk bliver væsentligt ældre og oplever mindre sygdom
og svækkelse.
”På mange områder i samfundet stikker de bedst stillede af,
og det fører til større og større ulighed,” sagde Dennis Kristensen og henviste
også til udviklingen i lønninger. Når lønnen stiger procentuelt, så får de højest
lønnede mest, og samtidig er det de grupper, der løber med hovedparten af
lokallønnen.
Frygt for A- og B-hold
Dennis Kristensen nævnte også, at privatiseringen af
offentlige opgaver som for eksempel ældrepleje og børnepasning kan bidrage til
uligheden.
”Jeg frygter, vi får et A-hold, der kan betale for forgyldt
velfærd, og et B-hold, der må nøjes med skrabede offentlige tilbud.”
Både formand og næstformand lagde op til, at kongressen
skulle diskutere, hvad der kan gøres ved den stigende ulighed.
”Vi er nødt til at få foden ned på bremsen i forhold til
udvikling, der er i gang,” sagde Mona Striib.
Flere indlæg på kongressens første dag viste, at det var en
opfordring, der vandt genklang blandt de delegerede.