Efter 26 år som socialpædagog i institutionsverdenen har Lisbet Nørby Nielsen valgt en helt ny form for arbejdsdag. I stedet for at tage ud af døren om morgenen, er arbejdet rykket hjem på matriklen. I hverdagene er hjemmet i Holstebro nemlig indtaget af dagplejebørn.

”Det har jeg på ingen måde fortrudt,” siger Lisbet Nørby Nielsen, der har været i gang med sit nye arbejdsliv siden januar 2016.

Alene med 12 børn

Inden da havde hun arbejdet mange år på døgninstitutioner med behandlingskrævende børn. De seneste otte år var hun støttepædagog i en privat puljeinstitution, som i 2015 blev lavet om til et kommunalt dagtilbud. Her fik hun tilbudt en stilling som stuepædagog for børnehavebørn. Et job, hvor hun ofte stod alene med 12 treårige. 

”Børnene kom lige fra dagplejen, hvor de havde været vant til det nære og trygge miljø. Jeg følte simpelthen ikke, at jeg slog til. Jeg havde oplevelsen af at svigte de børn, der ikke gjorde så meget væsen af sig. De har jo også brug for opmærksomhed,” siger hun.

Lisbet gik til lederen med sine bekymringer og fik svaret: ’Sådan er det bare’. Efter et halvt år kunne hun ikke mere og søgte en stilling som dagplejer.

”Jeg tænkte, at med fire børn, så ville jeg kunne give dem alle, hvad de har brug for,” siger Lisbet Nørby Nielsen. 

Frygtede lang arbejdsuge

Arbejdstiden var noget af det, Lisbet Nørby Nielsen overvejede mest, inden hun søgte det nye job. Hun havde været vant til at arbejde 30 timer, så en arbejdsuge på 48 timer virkede noget afskrækkende. 

”Heldigvis føles det ikke sådan. Dels har jeg indtil nu ikke haft børn i hele åbningstiden, og så nyder jeg at have et slip midt på dagen, når børnene sover. Jeg holder selvfølgelig øje med dem, men kan alligevel nå lidt mindfulness og sætte vasketøj over. Det er også rart at have tid til at sende en sms til forældrene med et billede, der viser, at deres barn har det godt.” 

Lisbet sætter desuden pris på at kunne sende sine egne børn i skole og sige hej til dem, når de kommer hjem. Og de store børn glæder sig til at komme hjem og se dagplejebørnene, så indtil videre har jobbet fungeret fint for Lisbet og hendes familie. Selv om hun er gået ned i løn. 

Arbejdsglæden er det vigtigste

”Arbejdsglæden er vigtig for mig, og den har jeg nu, hvor jeg oplever at kunne give alle børnene det nærvær, de har brug for. Vi sidder sammen og synger og læser i bøger. Vi leger på gulvet, og vi laver motorik. Vi tager ladcyklen og kører over til fårene. Jeg føler hele tiden, at jeg er tæt på dem og giver dem nogle gode oplevelser.”

Får opfyldt sociale behov

Ud over den lange arbejdstid har Lisbet været nervøs for, at hun ville blive ensom. Fra sine år i institutionsverdenen har hun været vant til at være omgivet af kolleger. Men også her er det gået over al forventning. En gang om ugen er hun i legestue med fem andre dagplejere og deres børn. Derudover mødes de enkeltvis hos hinanden. 

”I sommerhalvåret har vi for eksempel besøgt hinandens haver. Jeg lægger meget vægt på det sociale – også ud over arbejdet, og det bliver heldigvis prioriteret højt hos mine kolleger.”