Annonce

Illustration: Medarbejder får skæld ud to kollegaer

Bliv klog på mobning - kvit og frit


Branchearbejdsmiljørådet inviterer til gratis konferencer om mobning i oktober. 

Annonce

Der bliver afholdt gratis konferencer om forebyggelse af mobning i oktober.  Gitte Skov

Af Andreas Hemme
Journalist

Annonce

En ud af ni har følt sig mobbet på sin arbejdsplads inden for det seneste år, og særligt på døgninstitutioner og i hjemmeplejen er det et problem. Men det er der råd for.
 
Der bliver afholdt gratis konferencer om mobning af Branchearbejdsmiljørådet i oktober. Konferencerne bliver afholdt den 11. og 13. oktober i henholdsvis København og Middelfart.
 
Konferencerne kommer til at fokusere på forebyggelse af mobning på arbejdspladserne. Der vil blandt andet blive snakket om den nyeste forskning på området, hvordan mobning identificeres og håndteres, og der vil blive givet råd og vejledning i brug af forebyggelsesmaterialet. 

Læs også: 6 gode råd om mobning

Vigtigt at fokusere på vidnerne
”Vi har haft en organisationspsykolog til at hjælpe os med at kigge på den nyeste forskning. Før i tiden har man haft meget fokus udelukkende på mobberen og mobbeofferet, men vi har udviklet et nyt værktøj, hvor det er vigtigt at have fokus på vidnerne til mobning,” fortæller Maria Glargaard, der er projektleder for konferencerne. 
 
Hun siger, at mobning skal ses som et socialt problem for hele arbejdspladsen. Deltagerne får derfor redskaber med hjem, der skal hjælpe med at skabe en fælles forståelse for mobning, så alle kan tage ansvar for at forebygge og stoppe det.

Der bliver spillet på alle tangenter

 
Konferencen bliver afholdt i samarbejde med Videnskabsteatret, så der bliver spillet på alle tangenter, for at deltagerne tager budskabet med sig hjem. 

"Det bliver en totaloplevelse, hvor der både indgår film, skuespil og musik. Vi vil give folk ny viden, men det er ikke noget, man bare skal se og høre. Man skal også føle det lidt," siger Maria Glargaard.
 
Konferencerne er primært rettet mod arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter samt ledere, men alle er velkomne. 
 

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev