Pædagogmedhjælper frikendt af Højesteret i injuriesag

Af Andreas Hemme
Journalist

En pædagogmedhjælper er blevet frifundet for injurier mod sin chef af Højesteret. Beskyldninger mod chefen blev fremsat af hensyn til børnenes tarv og var derfor ikke strafbare.

En pædagogmedhjælper er mandag blevet frikendt af Højesteret i injuriesag. Colourbox

Af Andreas Hemme
Journalist

Mandag blev et FOA-medlem frikendt af Højesteret for injurier mod sin tidligere chef. Medlemmet, en pædagogmedhjælper, henvendte sig i 2012 til sin fagforening og senere til kommunen for at påpege kritisabel adfærd fra lederen i børnehaven. I henvendelserne var sproget meget hårdt, og der blev blandt andet skrevet at lederens adfærd ”ligner Gestapo-metoder.”

Disse udtalelser fik lederen til at sagsøge pædagogmedhjælperen for injurier. Pædagogmedhjælperen var først blevet frikendt i Byretten, men blev senere idømt dagbøder i Landsretten. Nu har sagen så nået sin afslutning med frikendelse i Højesteret.

Selvom flere af udtalelserne normalt ville have været på kant med injurieloven, blev hun frikendt i Højesteret, fordi hun varetog børnenes interesser.

”Der er en vigtig og principiel afgørelse, som vi er glade for i FOA. Det er ikke fordi, at vi skal slå os op på at anvende bramfri udtalelser. Men det er en afgørende forudsætning for en velfungerende offentlig sektor at ansatte har muligheden for at sige fra – og at henvendelser til tilsynsmyndigheder behandles konkret og forsvarligt,” siger FOAs formand Dennis Kristensen i en pressemeddelelse.

Udsagn fremsat i god tro

I henvendelsen skrev pædagogmedhjælperen blandt andet, at lederen havde tvunget børn til at spise, at lederen var voldelig over for en forælder, og at lederen havde et alkoholproblem.

I dommen lægges der vægt på, at frifindelsen har fundet sted, fordi pædagogmedhjælperen havde fremsat udsagnene i god tro. Selvom tonen var hård, fremsprang beskyldningerne mod lederen af konkrete episoder, som pædagogmedhjælperen selv havde set eller hørt om fra andre.

Det var altså af hensyn til børnenes tarv at indberetningen fra pædagogmedhjælperen fandt sted, og Højesteret fandt derfor, at udsagnene under de foreliggende omstændigheder ikke var strafbare. 

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies