Annonce

Bostedet Visborggaard, som ligger på et tidligere herresæde.

Tema: Vold i psykiatrien

Uvist hvornår overfaldsmand vender tilbage

Beboeren, der forsøgte at kvæle en sosu-assistent på bostedet Visborggaard, er endnu ikke blevet udskrevet, fortæller formand i FOA Mariagerfjord.

Annonce

Tidligere på ugen fik medarbejderne på bostedet Visborggaard besked om, at deres kollegas overfaldsmand sandsynligvis vendte tilbage torsdag. Fredag venter de stadig i frygt for, hvad der kommer til at ske.  Scanpix/Peter Marling

Af Sisse Nedergaard Jensen
Journalist

Annonce

Medarbejderne på bostedet Visborggaard venter stadig i frygt på, om beboeren, der forrige lørdag forsøgte at kvæle deres kollega, vender tilbage. 

”På et møde torsdag fik personalet at vide, at beboeren endnu ikke er udskrevet, og at ledelsen ikke forventer, der sker noget før efter weekenden,” siger formand i FOA Mariagerfjord Kenn Andreasen.

Kenn Andreasen understreger dog, at beboeren er indlagt på en almindelig åben psykiatrisk afdeling og derfor har mulighed for at udskrive sig selv.

Nervøse medarbejdere

Tidligere på ugen var meldingen fra ledelsen til personalet, at beboeren højst sandsynligt ville blive udskrevet torsdag og vende tilbage.

Det fik flere af medarbejderne til at frygte så meget for deres liv, at de ville gøre brug af bestemmelsen om ”liv, ære og velfærd” og standse arbejdet, fortalte Kenn Andreasen, der er i tæt kontakt med medarbejderne.

”Som situationen er nu, er de meget nervøse og utrygge,” siger han.

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev