‘Vi er talentspejdere, ikke fejlfindere.’ Det er grundtanken blandt personalet i Krausesvejs Vuggestue på Østerbro i København. En helt almindelig vuggestue, der ligesom de fleste andre daginstitutioner har en del ikke helt almindelige børn på stuerne. Nogle er meget udadreagerende, mens andre for eksempel har brug for faste rammer for at føle sig trygge.

"Nogle har flere udfordringer end andre, men det går vi ikke så meget op i. Vi hjælper dem alle sammen til at få en god hverdag ud fra deres behov," siger pædagog Anne Jonassen.

Positiv særbehandling er ikke fyord i Krausesvejs Vuggestue. Tværtimod.

"Børnene accepterer fint, at et barn eller to får lov til at gå tur med en voksen, mens de synger i rundkreds. De kan også mærke, at der så er ro," siger pædagogisk leder Gunna Jensen.

Selvom den slags manøvrer efterlader en voksen med flere børn, oplever personalet, at det gør deres arbejde lettere i en travl hverdag.

"Det påvirker hele gruppen, hvis et meget fysisk reagerende barn bliver tvunget til at deltage. Så har du pludselig fire grædende børn liggende på gulvet, og et barn der kun hører ‘nej, nej, nej’," siger Anne Jonassen. 

Helle i køkkenet

De gør meget ud af at give børnene helle, når de har brug for det. “Vi har for eksempel et stille, sensitivt barn, der er her mange timer, spiser småt og ikke altid får sovet nok hjemme. Hun kommer tit ud i køkkenet, hvor hun så sidder på bordet og snakker med vores køkkendame, mens hun laver mad,” siger Gunna Jensen.

Andre børn har brug for mere struktur, end den fælles dagligdag i vuggestuen giver.

"Nogle børn bliver utrygge og derfor meget larmende, når der er overgange. For eksempel når vi har spist, og der er lidt fri leg. Så siger vi: ‘Nu vasker vi to bord af sammen,’ så kommer der ro på. Vi sætter meget firkantede rammer for de børn, der har brug for det," siger Anne Jonassen. 

Læs også: 8 veje til bedre inklusion af alle børn

Ærlig støtte

Gunna Jensen og Anne Jonassen er enige om, at en af nøglerne til deres succes med at inkludere børn er, at de ikke lider af berøringsangst over for forældrene.

"Nogle gange er det for- ældrene, der skal opdrages lidt. Vi bruger meget energi på at få et tæt og ligeværdigt forhold til alle vores forældre. Så bliver de ikke forskrækkede, hvis vi en dag kommer og siger: ‘Jeg tror, det vil virke godt, hvis du gør sådan og sådan, i stedet for det du gør nu.’ For eksempel hvis barnet har brug for lidt mere struktur i hverdagen," siger Anne Jonassen.

Den ærlighed gør personalet også meget ud af at have i forhold til hinanden. 

"Her er det aldrig en falliterklæring at bede en kollega om at tage over. Det kan for eksempel være et meget vredt barn. Der må man bare være ærlig, når man har brug for friske øjne. Der kommer intet godt ud af at kæmpe sig gennem dagen," siger Gunna Jensen.