Annonce

Pengesedler sidder fast i en musefælde

Tema: Drømme og opsparing

Pas på: Fem økonomiske fælder


Du får ikke sparet op til uforudsete udgifter, du interesserer dig ikke for din økonomi, eller du glemmer at hente hjælp. Der er mange økonomiske fælder, du kan risikere at falde i.

Annonce

Den langsigtede økonomi kan virke uoverskuelig for mange af FOAs medlemmer. Kundechef i PenSam Bank giver her fem råd til, hvilke økonomiske fælder, du skal passe på. Colourbox

Af Sisse Nedergaard Jensen
Journalist

Af Rikke Jung Rasmussen
Journalist

Annonce

FOA’ere har godt styr på hverdagsøkonomien. Pengene rækker til det fornødne forbrug i hverdagen, og økonomien tilpasses fint månedens indtægter. Men på den mere langsigtede bane kan økonomien blive mere uoverskuelig. Det er erfaringerne hos PenSam Bank, som er bank er for mange af FOAs medlemmer.
 
Kundechef i PenSam Bank Christian Dahl giver dig råd til, hvilke økonomiske fælder du skal passe på: 

1. Uforudsete udgifter kommer bag på mange
Større udgifter som en ødelagt vaskemaskine, jul eller sommerferien kan være svære at få råd til, hvis du ikke får sparet op til det. Derfor risikerer du at ryge i fælden, hvor du optager et kviklån til en høj rente – selvom det er dyrt.

2. En konto til det hele slører overblikket
Hvis du bruger den samme konto til alle udgifter – for eksempel både til mad, faste udgifter, forbrug og ferie – kan det være svært at afgøre, om der er penge nok til det hele. Sparer du i stedet op i faste ‘kasser’, så du har en konto til mad, en konto til ferie osv., styrker det overblikket.
 
3. Opretter mange og dyre lån
I stedet for at have et samlet lån i din bank, optager du mange lån til forskellige renter. Det kan være svært at overskue alle lånene, og samtidig er det oftere en dyrere løsning. Du kan nemmere få overblikket, hvis du samler lånene til et stort lån i banken. På den måde kan du også ofte få en lavere rente.

4. Manglende interesse
Mangler du overblik over din pension, gæld og skat, så kan du ende med at træffe beslutninger, der kan vise sig at være dyre i længden. Selv om begreber som ÅOP (årlige omkostninger i procent), renters rente osv., kan være vanskelige at forstå, så er det vigtigt at du bruger tid og kræfter på din økonomi.
 
5. Glemmer at der er hjælp at hente
Du glemmer, at der er hjælp at hente hos banken for eksempel. Banken kan hjælpe med at skabe et samlet overblik over din økonomi. Så tøv ikke med at kontakte din bankrådgiver, når du er i tvivl, om en beslutning er den rette, eller når de økonomiske begreber gør dig utryg.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev