Serviceassistent Susanne Sørensen elsker at lave mad, og hun er meget bevidst om, at de meget syge beboere, hun hver dag laver mad til på Hospicegården i Dianalund, skal have det bedste.
Både hun og de ved, at hvert måltid kan være det sidste, for når man er patient på et hospice, er man livstruende syg og forventes kun at have kort tid tilbage at leve i.
Godt med fløde og sovs
Hver dag sørger Susanne for, at holde døren til køkkenet åben, så duften af nystegte frikadeller, hakkebøf og smørstegte fiskefileter kan brede sig på gangene, og der bliver ikke sparet på piskefløden i hverken kartoffelmos eller sovs.
"Og jeg bruger meget bacon. Det giver en god duft, og det smager godt,” understreger Susanne Sørensen.
Patienterne har ofte meget lidt appetit, og et langvarigt sygeforløb har gjort mange af dem undervægtige, så det er positivt, hvis de tager på i vægt.
Patienterne kommer selv med forslag til retter, de gerne vil have.
”Det er nemt, for det er som regel de klassiske retter – frikadeller, brunkål eller forloren hare, de beder om,” siger hun.
Der er altid små lækkerier som is, chokolademousse, citronfromage eller hjemmelavet suppe i fryseren, hvis en patient får lyst til mad udenfor de planlagte måltider.
Ansat til anretning
Det er Susannes egen idé, at hun skal lave mad. Da hun blev ansat på Hospicegården, var arbejdsopgaverne at gøre rent og anrette maden, som blev leveret fra køkkenet hos naboen, Epilepsihospitalet.
Men Susanne ville gerne bruge sine færdigheder i et køkken, så beboerne kunne få hjemmelavet mad. Derfor foreslog hun hospicechef Bettina Kotasek og bestyrelsen, at hun påtog sig det, og det syntes de var en god idé.
Grænseoverskridende begyndelse
Susanne var lidt tvivlende, da hun blev tilbudt jobbet.
”Jeg vidste ikke, om jeg kunne klare det. Jeg havde aldrig set en død person før,” siger hun.
Men da den første patient døde, tog en sygeplejerske hende i hånden og fulgte hende hen til den døde. Siden har hun lært, at det er en del af arbejdet, og mens hun gør rent, snakker hun tit med patienterne.
”Derfor er det godt, at vi tre servicemedarbejdere både har rengøring og madlavning, så vi ikke tilbringer hele dagen alene i køkkenet,” siger hun.
Servicemedarbejderne har en særlig rolle, for de snakker ikke om sygdom og behandling.
”Vi snakker om børnebørn, kæledyr, vejret og alt muligt andet. Man kan godt sige, at vi kommer med livet. Det er et dejligt arbejde, hvor jeg virkelig synes, at jeg gør en forskel for folk i deres sidste tid,” siger hun.