Annonce

Foto af rød murstensbygning to etager.

Tema: Vold i psykiatrien

4 år efter drab: Nu svinges sparekniven over Blåkærgård

Efter drab er der blevet sparet personale væk, samtidig med at der er kommet en ny gruppe voldsomme beboere. Nu stiger vold og trusler igen på bostedet.

Annonce

Fire år efter 46-årige Judy Meiniche blev knivdræbt under sit arbejde på Blåkærgård, er der blevet færre hænder, samtidig med, at antallet af voldsomme beboere er steget. Nu viser aktindsigter fra de ansvarlige myndigheder, at vold og trusler igen er i stigning på bostedet. Henning Bagger/Scanpix

Af Anders Ejbye-Ernst
Journalist

Annonce

I 2012 blev 46-årige Judy Meiniche sexmisbrugt og knivdræbt af en beboer under sit arbejde på Blåkærgård ved Viborg. Efter det tragiske drab blev der lavet 28 initiativer til at forbedre sikkerheden på bostedet.
 
Men gode intentioner er ikke nok, og siden drabet er bostedet blevet udsat for gradvise besparelser. Og mens sparekniven svinges, er vold og trusler mod personalet nu igen i stigning.
 
Således viser dokumenter fra Region Midtjylland, som Fagbladet FOA har fået aktindsigt i, at antallet af fuldtidsstillinger siden året for drabet, 2012, er faldet fra 40 til 38. I samme periode er antallet af helårsåpladser vokset fra 17,1 til 19,8.   
 
“Det harmonerer jo ikke, at vi har fået flere beboere, og nogle af dem også er voldsommere, og at vi bliver færre og færre medarbejdere,” siger Tine Jespersen, der er tillidsrepræsentant på Blåkærgård.

Hun henviser til, at Blåkærgård yderligere skal spare tre procent fra 2016 frem til slutningen af 2017.
 

Stigning i vold og trusler

Mens de bliver færre ansatte, er antallet af vold og trusler steget markant. Således var der siden april 2015, hvor man fik et elektronisk system, fem registrerede indberetninger. Alene i de første 4 måneder af 2016 var der mindst 30.
 
Fagbladet FOA har fået aktindsigt i de mest alvorlige indberetninger af vold og trusler fra i år.  Her kan man læse, at en ansat er blevet udsat for ‘seksualiserende og krænkende’ adfærd.

Ved en anden episode henvender en ansat sig til en beboer, der opfører sig aggressivt. ‘Ved henvendelse kommer beboer kollega i møde. Trækker en genstand op af lommen, som kunne være en pistol. Peger og truer’.  Den ansatte fik herefter psykologhjælp og sendt hjem dagen efter.

Flere komplekse beboere

“Vi har fået flere komplekse beboere og enkelte rigtigt voldsomme. Vi har haft én især. Ham har vi ikke opholdt os alene med, så vi har da lært af drabet. Men oppefra har vi fået at vide, at ‘I skal have ham’. Så derfor prioriterer vi så vores sikkerhed, og ham går vi ikke ind til alene. Men det groteske er jo, at han i det hele taget har fået lov at være på et bosted, da han ikke tilhørte vores målgruppe,” siger Tine Jespersen, som understreger, at samarbejdet med psykiatrien til gengæld er blevet bedre efter drabet.

Forklaringen bekræftes af en aktindsigt, som Fagbladet FOA har fået fra Region Midtjylland. Her står der om stigningen i vold og trusler, at ‘selvom der ikke opgøres på beboere, vides det, at hovedparten kan henføres til en enkelt beboer, der flyttede ind på Blåkærgård i 2016’.

Presset økonomi skaber dårligere rammer

Forklaringen på udviklingen på Blåkærgård er ifølge en af de ansvarlige politikere i Region Midtjylland, der driver bostedet, en presset økonomi. 

“Det er et driftsområde, der skal være selvfinansierende gennem den betaling, vi får fra kommunerne. Hele det område er under pres, fordi de gerne vil have mere men billigere,” siger Henrik Gottlieb Hansen (S), formand for det rådgivende udvalg for psykiatriområdet og det specialiserede socialområde i Region Midtjylland.

“Er det ikke paradoksalt, at der efter drabet er færre hænder til flere, tunge  beboere?”
“Jo, det synspunkt kan jeg godt følge, men det er en udvikling, der er sket på grund af den økonomiske situation.”

“Kan man forestille sig, at I er med til at skabe rammerne for et farligere arbejdsmiljø?”
“Jeg ved om sikkerheden, at det ligger mig og det politiske udvalg meget dybt på sinde, at sikkerheden skal være optimal, og at man hele tiden gennemgår de procedurer, man har dernede. Men jo, det kan være en udfordring at få de ting til at gå op.”

“Hvad vil der ske, hvis I sagde til kommunerne, at det koster det, det koster, at have deres borgere på Blåkærgård?
“Når kommunerne kommer med de her ønsker til besparelser, så er det jo også, fordi de er trængt økonomisk. Det er jo ikke, fordi de vil gøre noget dårligere for deres borgere. Det er da klart, at de også overvejer, om de her kan gøre det billigere i eget regi. Kan de det, så trækker de borgerne hjem,” siger Henrik Gottlieb Hansen.

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev