Børn og en voksen ligger på ryggen i skovbunden og spræller med arme og ben

Skattekiste af sanglege og motorik-tip til børn

Af Ulla Gunge
Journalist

Dagplejere, pædagoger og pædagogmedhjælpere kan på ny hjemmeside finde masser af inspiration til udvikling af småbørns sprog og motorik. Også forældre kan kigge med.

De voksne skal også ned på gulvet og være med i legene med børnene, lyder et af rådene på den nye hjemmeside motorikogsprog.dk. Niels Åge Skovbo

Af Ulla Gunge
Journalist

Lad ungerne kravle igennem et stofrør for at give en bamse for enden af røret en gave. Så kan barn og voksen tale om den gave, barnet har med. Det udvikler barnets sprog - og turen gennem røret stimulerer barnets sanser og udvikler dets motorik.
 
Legen hedder Bamses Fødselsdag. Den er et af mange konkrete forslag til sprog- og motorikfremmende lege og aktiviteter for børn på 0 til 2 år, som findes på en ny hjemmeside, motorikogsprog.dk.
 
Det er KL, BUPL og FOA, der under projekt Børns Fremfærd står bag webistet for pædagogisk personale i dagplejen og vuggestuer. Siden åbnede mandag og er allerede nu vældig velbesøgt. 
 
“Der har været rigtig meget fokus på, at børn skal lære sprog og blive så dygtige, som de nu kan, i Ny Nordisk Skole og alle mulige andre projekter. Men når man arbejder med 0-2-årige børn, er krop og sprog en forlængelse af hinanden. De lærer meget hurtigere, hvis man laver sanglege, end hvis man kun har fokus på, at de skal lære en masse ord,”
 
Det fortæller chefkonsulent i FOA Birgit Stechmann om baggrunden for lanceringen af hjemmesiden.
 

Plads til tumleleg

Forskning viser da også, at børns motoriske udvikling har stor betydning for børnenes indlæringsevner. Derfor er arbejdet med børnenes motorik en kerneopgave for pædagogisk personale.
 
Ud over forslag til aktiviteter med børnene findes der på hjemmesiden en række videoer og artikler om børns motoriske udvikling og om betydningen af de voksnes måde at bruge deres egne kroppe på. 
 
Samtidig gives der en række guides til, hvordan man bedre bruger rummet, altså pladsen i legestuen, dagplejen eller vuggestuen. Der skal nemlig gøres god plads til børnenes store armbevægelser og tumleleg. Det kan eksempelvis være en god idé at sætte hjul under bordene, så de i en fart kan trilles til side og give plads til et dansegulv.
 

Også for forældre

Selv om projektet primært retter sig mod pædagogisk personale, er det også hjemmesidens sigte at vække forældrenes interesse for emnet og hjemmesiden.
 
“Det er vigtigt, at forældrene hjælper med og forstår det pædagogiske personales arbejde med deres børn på det område,” siger Birgit Stechmann.
 
På hjemmesiden findes invitationer til inspirationsmøder, som afholdes flere steder i landet. Interessen for arrangementerne har dog været så stor, at flere steder melder alt udsolgt. Lige nu undersøger holdet bag Børns Fremfærd derfor, om det vil være muligt at arrangere flere inspirationsmøder.
 

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies