Annonce

Grafik af forløb for integrationselev

FOA vil have elev-stillinger til flygtninge


FOA spiller ud med et forslag om at indsluse flygtninge på elevløn til de kommende trepartsforhandlinger.

Annonce

Tanken med de nye stillinger som integrationselev er, at flygtninge skal lære at begå sig på en dansk arbejdsplads, så de kan få de nødvendige kompetencer til enten at starte i et ufaglært arbejde, starte i en ordinær elevplads eller modtage aktiveringstilbud som almindelig ledig. Grafisk Team, FOA

Af Merete Nielsen
Journalist

Annonce

Flere flygtninge skal i arbejde. Det er målet for de trepartsforhandlinger, som statsminister Lars Løkke Rasmussen annoncerede i sin nytårstale. Nu er parterne indkaldt, og forhandlingerne starter torsdag den 11. februar.

Det første tema i forhandlingerne er, hvilke vilkår flygtningene skal arbejde under. Som optakt til det spiller FOA fredag ud med en model for, hvordan der kan oprettes en ny kategori af elever – integrationselever.

De særlige elevstillinger kan søges af personer, der har opholdstilladelse i Danmark. Forløbet kan vare i op til to år.

De får ikke fortrinsret hverken til en ordinær elevplads eller til et ordinært job. Tanken med integrationselevstillinger er at give dem en fair chance for at klare sig på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet på lige fod med andre

FOAs formand, Dennis Kristensen

I lære som dansk lønmodtager

Tanken med de nye stillinger er, at flygtninge skal lære at begå sig på en dansk arbejdsplads, så de kan få de nødvendige kompetencer til enten at arbejde som ufaglært, starte i en ordinær elevplads eller være aktivt arbejdssøgende på lige fod med andre.

En høj andel af flygtningene har et lavt uddannelsesniveau, og mange har desuden begrænset erhvervserfaring fra deres hjemland. De kan derfor ikke matche de krav, som arbejdsgiverne stiller for at ansætte i ordinære stillinger.

Tilladt at sige nej

FOAs formand, Dennis Kristensen, understreger, at flygtninge, der ansættes som integrationselever, skal holdes uden for normeringen, og ingen arbejdspladser skal kunne tvinges til at tage elever.

”Vi ved godt, at mange af FOAs medlemmer allerede påtager sig et stort ansvar med at hjælpe eksempelvis personer i løntilskud. Derfor bygger forslaget på en aftalebaseret model, hvor den lokale tillidsrepræsentant skal inddrages, sådan at medarbejderne har indflydelse på, om de har overskud til at oplære flygtninge,” siger han til Fagbladet FOA.

Ikke forrest i køen

Dennis Kristensen fremhæver desuden, at forslaget ikke er tænkt som, at flygtninge kommer forrest i køen.

”De får ikke fortrinsret hverken til en ordinær elevplads eller til et ordinært job. Tanken med integrationselevstillinger er at give dem en fair chance for at klare sig på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet på lige fod med andre.”

FAKTA: Hvad er trepartsforhandlinger?

Hvad går trepartsforhandlinger ud på?
Arbejdsgivere og arbejdstagere indgår selv aftaler om overenskomster, men trepartsforhandlinger bruges, når der skal løses større samfundsproblemer. Tidligere emner for trepartsforhandlinger har været bedre integration, uddannelse og arbejdsmarkedspensioner.


Hvem forhandler?
De tre parter er fagbevægelsen, arbejdsgiverne og staten. Deltagerne ved forhandlingerne er repræsentanter for regeringen, arbejdstagere (centralorganisationerne LO, FTF og AC) og arbejdsgivere (DA og de offentlige arbejdsgivere). FOAs formand, Dennis Kristensen, deltager som en del af LO's forhandlingsgruppe.


Hvad er på dagsordenen?
Hovedtemaet er, hvordan flere flygtninge kommer i arbejde. Når det emne er færdigforhandlet, har regeringen lagt op til, at der kan forhandles om andre temaer. Her har fagbevægelsen en række ønsker om blandt andet flere og bedre uddannede medarbejdere.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev