Annonce

To personer i samtale ved et bord

Sådan får du en god MUS


Det er vigtigt at forberede sin medarbejderudviklingssamtale grundigt og følge op på den. Her får du 7 gode råd til, hvad du kan gøre.

Annonce

MUS-samtalen kan have stor betydning for den enkelte ansattes arbejdsliv. Illustration Jørgen Stamp

Af redaktionen
Journalist

Annonce

Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en anledning til at få en længere samtale med din nærmeste leder om dine arbejdsopgaver, din trivsel og din udvikling.

 

Samtalen giver dig mulighed for at få indflydelse på din arbejdssituation, og du kan få luftet dine idéer og frustrationer.

7 gode råd


Her følger en række god råd, der kan hjælpe dig både med at være velforberedt til samtalen og med at følge op på den:

1. Find frem til, hvad der er det vigtigste for dig at få talt med din leder om. Hvad giver dig energi? Hvordan fungerer samarbejdet med kollegerne og din chef? På hvilke områder vil du gerne blive bedre til at løse dine opgaver? Hvis du savner input, så spørg din leder, om I har MUS-materialer på jeres arbejdsplads eller søg på nettet.


2. Fortæl din leder på forhånd, hvilke emner du gerne vil have på dagsordenen. Spørg din leder om, hvilke emner hun gerne vil drøfte. Så har du bedre muligheder for at forberede dig.


3. Vær med til at sikre uforstyrret tid til samtalen med din leder. Vær til stede og hav fokus på, hvad du gerne vil nå at dele.


4. Betragt samtalen som en mulighed for at give din leder et indblik i eventuelle problemer eller udfordringer, som hun kan hjælpe dig med at håndtere.


5. Efterspørg aftaler om handling på de punkter, der betyder mest for dig.


6. Sørg for at afslutte samtalen ved at gentage de konklusioner eller aftaler, som I er nået frem til. Vær obs på, om de er klare og konkrete. Aftal, hvad du har ansvaret for, og hvad din leder har ansvaret for. Og tilbyd at skrive aftalerne ned.


7. Hold fast i jeres aftaler. Før din del af aftalerne ud i livet og følg op på, om din leder gør det samme.

 

KIlde: Chefkonsulent Anette Buus Rosholm, FOA HR

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev