Annonce

Vær med til at forebygge julebrande


Juledekorationer kan være de rene brandfælder. Her får du beredskabsinspektør Bo Løfstedt Andersens gode råd.

Annonce

I denne video viser beredskabsinspektør Bo Løfstedt Andersen fra Roskilde Brandvæsen, hvordan man forebygger  brand i en juledekoration, og hvordan man slukker den, hvis uheldet er ude. Johnny Frederiksen

Af Johnny Frederiksen
Videojournalist

Annonce

Tal fra Beredskabsstyrelsen viser, at der i gennemsnit er over tre gange så mange udrykninger til brande opstået på grund af levende lys i december måned.

Tallene kommer ikke bag på beredskabsinspektør Bo Løfstedt Andersen fra Roskilde Brandvæsen. Han opfordrer alle til at være opmærksomme på juledekorationer, især hos borgerne der har jævnligt besøg af hjemmeplejen og på plejecentrene.

Sådan forebygger du julebrande

Bo Løfstedt Andersen anbefaler at bruge selvslukkende lys og gerne lyseholdere, der holder lyset på afstand af gran, pynt og papir.

"Når lyset brænder ned i en vis størrelse, så kan strålevarmen antænde juledekorationen," siger beredskabsinspektøren.

Han anbefaler, at man har en vandforstøver eller en spand vand stående i lokaler med levende lys. Så kan man hurtigt gribe ind, hvis der opstår en brand.

3 gode råd

Beredskabsstyrelsen opfordrer til at følge disse råd, når du har adventskranse, kalenderlys og juledekorationer tændt:

1. Gå aldrig fra levende lys
2. Den, der tænder, slukker
3. Hav altid vand i nærheden.

Læs mere på Beredskabsstyrelsens hjemmeside 

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev