Annonce

Keld Johansen står under et træ i haven ved det psykiatriske hospital i Risskov, hvor han blev overfaldet

Psykiatri: For få ledere forebygger vold

Af Rasmus Handberg Baunegaard Nielsen
Journalist

I psykiatrien er langt flere udsat for vold og trusler, hvis ledelsen ikke har fokus på voldsforebyggende arbejde. For sosu-assistent Keld Johansen blev det til sidst for meget.

Annonce

I sin tid på almenpsykiatrisk afdeling savnede sosu-assistent Keld Johansen, at ledelsen beskyttede medarbejderne mod vold. "Du fik lov til at sidde Palle-alene på en afdeling med 17 svært syge mennesker," siger han Lars  Aarø

Af Rasmus Handberg Baunegaard Nielsen
Journalist

Annonce

Det lyder som logik for burhøns: Hvis ikke ledelsen forebygger vold, er der større risiko for, at medarbejderne får et par på hovedet.

Sådan er det i hvert fald i psykiatrien. Her oplever hver fjerde ansatte, at deres ledelse ikke prioriterer voldsforebyggende arbejde, og 78 procent af dem har været udsat for vold eller trusler inden for det seneste år.

Modsat har ‘kun’ 59 procent af dem med en voldsforebyggende ledelse oplevet vold og trusler på egen krop i samme tidsrum. Det viser en ny undersøgelse fra FOA, DSR og Bedre Psykiatri blandt ansatte i psykiatrien.


For meget

For social- og sundhedsassistent Keld Johansen blev gentagne voldsepisoder og ledelsens manglende initiativer til sidst for meget.

“Ledelsen prioriterede at forebygge vold i tale, men i handling skete der intet. De holdt en masse møder, hvor de talte om sikkerhed, men os på gulvet mærkede intet til det, tværtimod blev vi mere og mere udsatte,” siger han.

Derfor stoppede han i juni sit arbejde på en almenpsykiatrisk afdeling.

Debriefing sløjfet

Keld Johansen er blevet opereret i ryggen to gange og fået flækket begge øjenbryn samt fået andre ridser og skrammer efter overfald i årenes løb. Han erkender, at arbejdet i psykiatrien altid vil være forbundet med en vis risiko – men han savnede, at ledelsen viste format.

For eksempel efter voldsepisoder, hvor hans arbejdsplads har en politik om at bearbejde hændelsen til en såkaldt debriefing. Ofte valgte ledelsen dog at sløjfe den seance, fordi episoden – i deres øjne – ikke var voldsom nok, fortæller Keld Johansen.

“Vi kan ikke styre konflikter, men vi bestemmer, hvordan vi håndterer dem bagefter. Som medarbejder, der lige er blevet udsat for vold, føler du dig pisset op og ned ad ryggen, når du ikke bliver indkaldt til debriefing. Du står tilbage med en følelse af, at det ikke bliver taget alvorligt,” siger han.

Ikke godt nok

Det ærgrer formand for Danske Regioners psykiatriudvalg Charlotte Fischer (R), at en fjerdedel ligesom Keld Johansen ikke oplever, at deres ledelse prioriterer voldsforebyggende arbejde.

“Det er alt for mange. Det er så essentielt at arbejde med at forebygge vold i psykiatrien, at du simpelthen ikke kan være leder, hvis du ikke har et stærkt fokus på det område,” siger hun og nævner netop debriefing som eksempel på vigtigt værktøj.

Charlotte Fischer påpeger, at ledere i psykiatrien arbejder under stort pres, og at problemet falder tilbage på Danske Regioner.

“Vi skal blive meget bedre til at identificere de steder, der har knækket koden, og så få bragt den viden videre. Som det er i dag, er vi ikke gode nok til det,” siger Charlotte Fischer.

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies