Annonce

To mænd sidder og kigger på skærme og elektronik i styrerummet på en færge

Kom ned i maskinrummet på ny færge

Kom med om bord, når skibsassistent Kim Hansen viser os, hvordan en mere miljøvenlig og topmoderne færge ser ud indefra maskin- og styrerummet.

Annonce

Nyt styregrej. Et nyt skærmsystem giver kaptajnen forbedret overblik. Han kan for eksempel efter behov samle det elektroniske søkort på samme skærm som radaren - eller fordele hver funktion på en separat skærm. På panelet yderst til højre kan han skifte mellem diesel og gas. Niels Aage Skovbo

Af Stine Mørkeberg
Journalist

Annonce

Når den nye Samsø-færge cruiser mellem Hou og Sælvig, ser man sjældent sort røg fra skorstenen. Færgen er nemlig den første danske indenrigsfærge, der sejler på naturgas. Og så har den verdens hurtigste hængedæk!

“Færgedrift er noget af det mest forurenende vi har på denne klode på grund af de mængder olie, der på en normal færge brændes af uden at rense røgen. Ved at sejle på naturgas begrænser vi forureningen til et minimum. Det har jeg det rigtig godt med,” siger skibsassistent Kim Hansen
Blå færge  med navnet princesse isabella sejler i havn og begynder at åbne fronten.
1. Prinsesse Isabella har lagt navn til Samsø Kommunes nye færge, der har sejlet til og fra Jylland siden marts i år. Færgen er den første danske indenrigsfærge, der sejler på naturgas Niels Aage Skovbo
en mand i mørkeblåt arbejdstøj går rundt i motorrummet på samsøfærgen.
2. Elmotor. Skibets propeller drejer rundt ved hjælp af elmotorer. De larmer meget mindre end de ældre modeller, fordi motoren og propellens skruer forbindes med kabler i stedet for skrueaksler. På den måde undgår støjende rystelser gennem skibet. Niels Aage Skovbo
Mandlig skibsassistent iført sort t-shirt står i maskinrummet på en færge og skruer på luftpumper
3. Lynhurtige pumper. Når 30 ton biler skal hæves op på hængedækkene, kræver det lidt mere end en cykelpumpe. Samsø-færgen har verdens hurtigste hængedæk takket være moderne højtrykspumper. Displayet viser, om alle pumper er aktive og kører med rette tryk. Niels Aage Skovbo
Mandlig skibsassistent iført sort t-shirt og gul arbejdsvest, står i maskinrummet på en færge og kigger på teknikken
4. Gasdetektor. At sejle med naturgas kræver mange særlige forholdsregler for at forebygge brand og forgiftning. Når gassen tankes, bruger maskinmesteren den lille gule gasdetektor til at måle iltindholdet i rummet - og til at advare i tilfælde af gasudslip. Skibsassistent Kim Hansen viser her, hvordan det foregår. Niels Aage Skovbo
mandlig skibsassistent i sort t-shirt og kigger ind ad døren til maskinrummet på en færge
5. Kamera ingen adgang. Bag døren gemmer sig en tank på størrelse med en stor lastvogn. 40 kubikmeter flydende naturgas (LNG) har den plads til. I en separat fordamper udvides gassen til luftform, inden den ledes videre til motoren. Kameraer og mobiltelefoner er bandlyst i færgens hovedtank på grund af fare for, at de kan lave gnister. Niels Aage Skovbo
En blå lastbil, der står samsø på siden af, kører af samsø-færgen.
6. Færgen er en vigtig del af Samsø kommunes brand som Vedvarende Energi Ø. Derfor sejler færgen primært på naturgas. Planen er, at Prinsesse Isabella skal sejle på lokalt produceret biogas og blive verdens første CO2-neutrale færge. Niels Aage Skovbo

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev