Annonce

En hvid bil med skriften Bonderosens Pleje og rengøring A/S, skrevet med rød på siden holder parkeret udenfor en blå bygning.

Tema: Konkurser i private plejefirmaer

39 ansatte mister jobbet efter konkurs


Efter plejefirmaet Bonderosens konkurs i sidste uge blev 49 medarbejdere sikret løn i 14 dage. Nu er 39 af dem blevet afskediget.

Annonce

Det private pleje- og hjemmehjælpsfirma Bonderosen pleje og Rengøring A/S gik konkurs i sidste uge. Johnny Frederiksen

Af Linda Gjaldbæk Hansen
Journalist

Annonce

Blot ti af de oprindelige 83 ansatte er fortsat i arbejde efter det private pleje- og hjemmehjælpsfirma Bonderosens konkurs i sidste uge. Det står klart efter dagens møde mellem kurator, der varetager boet efter den konkursramte virksomhed, og de tilbageblevne ansatte. På mødet deltog FOA.

Efter konkursen i sidste uge blev 49 ansatte ellers sikret løn i 14 dage, da de fortsat skulle tage sig af de ældre og plejekrævende borgere i Gribskov Kommune.

”Vi havde håbet, at kurator og kommunen kunne finde en løsning, hvor flest mulige kunne fortsætte i arbejde, men det har ikke været muligt,” fortæller faglig konsulent Mogens Frederiksen til Fagbladet FOA.

Ansat: ”Det har været hårdt”

Kurator og repræsentanter fra Gribskov Kommune har imidlertid valgt at fordele borgerne mellem de fire resterende leverandører af privat pleje- og hjemmehjælp. Kun firmaet Attendo har valgt at overtage ansatte fra Bonderosen. De tre andre firmaer påtager sig opgaven med egne medarbejdere.

Attendo overtager syv medarbejdere. Social- og sundhedshjælper Heidie Rasmussen er én af dem.

”Jeg har haft en underlig, tom følelse i kroppen den seneste uge, hvor jeg har gået på arbejde. Det har været rigtig hårdt. Borgerne har både været kede af det og sure. De føler sig svigtet – både af kommunen og af Bonderosen,” siger hun.

Turbulent forløb

”Vi havde håbet, at langt flere af de tilbageblevne medarbejdere kunne blive del af en virksomhedsoverdragelse, så de gennem den var sikret arbejde på hidtil gældende vilkår også i fremtiden. Så vi er langt fra tilfredse med den aftale, der er blevet indgået,” siger Mogens Frederiksen.

Tre andre medarbejdere skal arbejde ugen ud med at rydde op på Bonderosens kontor. De får løn direkte af boet.

Læs også: Konkursramte mangler pensionsindbetalinger

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev