Når klasseværelser på skolerne eller ventilationsanlægget på plejecentret bliver fikset, er det i stigende grad en uddannet ejendomsservicetekniker, der står bag opgaven.

Fra 2009 til 2015 er antallet af ejendomsserviceteknikere steget fra 163 til 267, viser tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

En af dem er Carsten Ingemann Jensen, der passer på ældreboligerne i Kerteminde Kommune. Han er overordentlig tilfreds med springet fra ufaglært gårdmand til ejendomsservicetekniker. Den har nemlig giver hans selvtillid et ordentligt boost.

Mere sikkert håndelag 
”Det løfter én at få svendebrevet. Jeg føler mig mere sikker på det, jeg laver, og arbejdet er sjovere, når jeg ved, at jeg gør tingene rigtigt. Som ufaglært har jeg nok lavet nogle fejl, som jeg ikke laver nu,” siger Carsten Ingemann Jensen til Fagbladet FOA.

Det har også givet ham en solid viden om både leje- og plejelovgivning, VVS og el. Det giver tryghed, når han ved syn af lejligheder kan paragrafferne på fingrene. Og selv om Carsten Ingemann Jensen har, hvad han selv kalder gode hænder, og elsker teknik af enhver slags, kan en gammel ræv godt lære nyt.

"Uddannelsen lærte mig meget om det håndværksmæssige, og jeg fik mange gode tekniske fiduser."

Uddannelse betaler sig
Med Trepartsaftalen fra 2007 blev det blandt andet muligt at få voksenelevløn, og det har været afgørende for Carsten Ingemann Jensen, der var 54 år, da han startede på sin uddannelse.

Mere i løn og flere år på arbejdsmarkedet hører også til gevinsterne ved at uddanne sig. Det viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). 

“Først og fremmest har du mindre risiko for at blive arbejdsløs. Og bliver dit job nedlagt, har du nemmere ved at finde et nyt – måske endda skifte branche, fordi du har papir på dine kompetencer,” siger Mie Dalskov, chefkonsulent i AE, til Fagbladet FOA.