Annonce

Halvportræt af ung kvinde med rustrød bil i baggrunden.

Isabella sparer 9.000 efter forsikringstjek

Af Kristine Jensen
Journalist

Da Isabella Christiansen fik ny bil, stod hun til at skulle betale 13.000 om året i forsikring. Men så tjekkede hun andre selskaber og fandt et bedre tilbud.

Annonce

Det er dyrt nok i forvejen for Isabella Christiansen at have bil. Men nu kan hun lægge penge til side til reparationer.        Michael Bo Rasmussen

Af Kristine Jensen
Journalist

Annonce

Da Isabella Christiansen fik ny bil i august, betød det også en ny forsikring. Og den var dyr. I alt skulle hun af med 13.000 kroner årligt for at få en ansvarsforsikring til sin Citroën Ax.

"På min første bil havde jeg en rimelig forsikring, men den nye var meget høj, så det studsede jeg over," fortæller Isabella Christiansen til Fagbladet FOA.

Derfor bad hun gennem hjemmesiden findforsikring.dk, om at få tre tilbud om en ny forsikring på bilen. Hun sagde ja til PenSam Forsikrings tilbud, som betyder, at hun kun skal af med 3.500 kroner om året for ansvarsforsikringen.

Lille bil er billigere

Isabella Christiansen er 20 år og fik kørekort for et halvt år siden. Derfor havner hun i kategorien ung og ny bilist hos mange forsikringsselskaber, og det gør, at bilforsikringer kan blive meget dyre for unge.

Hos PenSam Forsikring, der er tilknyttet FOAs pensionskasse PenSam, trækker alder hverken prisen op eller ned. I stedet kigger man på, hvilken type bil du har.

"I Isabellas tilfælde har hun en bil, der vejer under 1.000 kilo og har 60 hestekræfter. Når det gælder minibiler, kan vi give en lav pris på ansvarsforsikringer," forklarer Kasper Valentin Vendelbo, forsikringskonsulent i PenSam.

Da bilen er fra 1995, har Isabella Christiansen valgt ikke at få en kaskoforsikring. Hvis hun havde valgt det, ville prisen være noget højere, siger Kasper Valentin Vendelbo.

Kan mærkes i budgettet

Besparelsen på 9.000 kroner kan mærkes i den 20-årige social- og sundhedshjælpers budget. Isabella Christiansen er for tiden ledig, så derfor gør det ekstra godt.

"Det er i forvejen dyrt at have bil med vægtafgifter, og da bilen er en lidt ældre model, lægger jeg også penge til side til reservedele, hvis noget skulle gå i stykker. Så de penge, er jeg glad for at spare," fortæller hun.

"Der er nok mange, der tænker, at de ikke kan spare på forsikringen, fordi de tror, at alle forsikringsselskaber betragter dem som nye bilister, hvis de lige har taget kørekort. Men der kan være mange penge at spare," slår Isabella Christensen fast.

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies